Forklaringen på, hvorfor Ruslands præsident, Putin, mener, at Ukraine hører til Rusland, skal findes tilbage i vikingetiden i årene 800-900.
Det siger Mette Skak, der er lektor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og har specialiseret sig i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
På den tid opstod Kijev-riget eller Kijev-Rus, der kan anses for såvel den første russiske som den første ukrainske statsdannelse. Myten om Kijev-riget danner baggrund for Ruslands identitet som stat og for det syn, landet har på sig selv i dag.
»Putin mener sig berettiget til at have eksklusiv indflydelse på Ukraine. Det er derfor, Rusland lige nu reagerer på alle tilnærmelser fra USA, Europa og Nato, mens Ukraine oplever russerne som imperialistiske«, siger Mette Skak.
I 1200-tallet blev Kijev-riget løbet over ende af mongolerne, der kom til at herske over hovedparten af det nuværende Rusland. Men i 1380 led mongolerne nederlag i Slaget ved Kulikovo ved floden Don i det centrale Rusland. Storfyrstendømmet Moskva opstod derefter som ny toneangivende statsdannelse, der fra 1721 var kendt som Det Russiske Imperium indtil Oktoberrevolutionen i 1917, da Sovjetunionen opstod.
Stalins ’Holodomor’
En håndfuld år efter kom Josef Stalin til magten, og netop den politisk skabte hungersnød i Ukraine under Stalin i årene 1932-33 præger stadig ukrainernes syn på Rusland. I alt døde antagelig op mod 6 millioner mennesker i hele Sovjetunionen inklusive vore dages Kasakhstan i 1930-33. Heraf var de 3-4 millioner ukrainske bønder.
Den amerikanske journalist og historiker Anne Applebaum har argumenteret udførligt for, at der var tale om et folkemord orkestreret af Sovjetunionens øverste leder. Josef Stalin ville ifølge Anne Applebaum hævne, at de ukrainske bønder havde kæmpet imod revolutionen og mod Stalins kollektivisering af landbruget, hvor bønderne fik frataget deres ejendom og tvunget ind i kollektive landbrug.
’Holodomor’ blev katastrofen siden kaldt efter det ukrainske ord for ’sult-udryddelse’.
En udsultet pige i Ukraine i 1933.
»Denne folkemorderiske politik er en del af Ukraines nære fortid og er medvirkende årsag til, at ukrainerne ikke har tillid til Putin og Moskva«, siger lektor Mette Skak.
Husker Putin dårligt?
En tredje historisk begivenhed, som er vigtig for at forstå konflikten mellem Rusland og Ukraine, skal vi kun tilbage til 2014 for at finde, nemlig Ruslands annektering af Krim-halvøen. Men striden om halvøen går endnu længere tid tilbage.
I 1654 blev Rusland og Ukraine bragt sammen med Perejaslav-traktaten, og i 300-året for den – i 1954, da Rusland hed Sovjetunionen – valgte kommunistpartiets partisekretær, Nikita Khrusjtjov, formelt at overdrage Krim-halvøen, hvor knap 60 procent af halvøens befolkning var etniske russere, fra Sovjetrepublikken Rusland til Sovjetrepublikken Ukraine som en gestus.
Aftalen kom i hus efter, at Ukraine havde indvilget i at overdrage sine sovjetiske atomvåben til Rusland
Ved Sovjets fald i 1991 gjaldt det folkeretlige princip, at de tidligere indenrigspolitiske grænser i Sovjetunionen blev ophævet til internationale grænser. Det blev fastslået i 1994 i Budapest-aftalen mellem Rusland, USA, Storbritannien og Ukraine, hvori de tre førstnævnte lovede at respektere Ukraines selvstændighed, suverænitet og eksisterende grænser.
Aftalen kom i hus efter, at Ukraine havde indvilget i at overdrage sine sovjetiske atomvåben til Rusland. Men den aftale ignorerede Putin i 2014, da han annekterede Krim-halvøen.
Forud var gået et blodigt opgør i Ukraine, der begyndte, da præsident Janukovitj i november 2013 fastslog, at han ikke ville underskrive en aftale med EU, og i stedet søgte hjælp i Rusland. Det førte til massive protester over flere måneder, og til sidst gav præsident Janukovitj op og flygtede til Rusland. Og efter regimeskiftet i Ukraine tog Putin med militær magt Krim-halvøen tilbage.
»Sjovt nok afholder Putin sig altid fra at nævne den aftale, når han fortæller om Krim-halvøen«, siger Mette Skak.
