Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Svenske marinarkæologer har fundet flere tusinde nedrammede egepæle fra den sene vikingetid ved udmundingen af Lyckebyåen i nærheden af Karlskrona i det sydøstlige Sverige.
De tusindvis af egepæle har tilsammen dannet en spærring af sejlrenden mellem to øer, så fjendtlige fartøjer ikke kunne sejle ind til land.
»Det er helt utroligt, for spærringen er næsten intakt«, siger marinarkæolog Jim Hansson fra Stockholm-museet Vrak, der for museumsmyndighederne i Blekinge Len i foråret 2021 ledte efter et gammelt skibsvrag ved øerne Verkö og Länsman. Det viste sig iøvrigt at være falsk alarm. Der var tale om en samling sten.
»Vi vidste, at der allerede i 1995 var fundet en spærring i den sydlige del af Lyckebyfjorden, men pludselig fik vi sidste forår øje på en større spærring af træpæle – det lignede næsten en skov«, siger Jim Hansson.
Arkæologerne var hurtigt klar over, at træspærringen på cirka 400 meters længde måtte være meget gammel, for fra det 16. eller 17. århundrede var der ikke meget eg tilbage i de skandinaviske skove. De tog en del prøver, og resultatet af den dendrokronologiske analyse er netop kommet.
»Jeg var meget spændt, da vi skulle åbne for resultaterne af undersøgelse. Fundet er fantastisk, for pælene er lavet af træ fældet i vinteren 1113-14«.
Arkæolog Karl-Oskar Erlandsson fra Blekinges lensstyrelse siger til svensk radio, at spærringen helt sikkert har skullet »hindre venderne i at plyndre området. Vi ved, at de var et stort problem for Danmark i 1130-tallet, hvor de udnyttede uroen i landet«.
DER ER KUN FÅ SKRIFTLIGE KILDER om livet i Blekinge omkring 1100. Området var dengang dansk, og omkring 1070 gik indbyggerne ifølge middelalderkronikøren Adam af Bremen over til kristendommen. Den katolske kirke var cirka 50 kilometer – to dagsrejser på det tidspunkt – fra Lyckeby ved at bygge en domkirke i Lund, hvor Asser i 1103 var blevet udnævnt til den første danske ærkebisp.
Når man valgte at placere en domkirke der, var det fordi området Skåne og Blekinge var vigtigt for den danske konge. Man ønskede at konsolidere og sætte gang i den økonomiske udvikling i området. Marinarkæologerne begiver sig ikke ud i spekulationer, men bag så stort et spærreanlæg, som er tilfældet i havet ud for Lyckeby, har der formentlig ikke blot ligget tre små fiskehytter, men været en landsby eller et forsvarsanlæg.
Der var forholdsvis roligt i det danske rige under kong Niels, der regerede 1104-34, men de danske kyster mod Østersøen var plaget af vendiske pirater, der holdt til på den i dag tyske ø Rügen og hurtigt kunne krydse Østersøen.
Jim Hansson formoder da også, at spærringen både skulle beskytte Lyckeby og skabe et sikkert tilholdssted for skibstrafikken under de talrige piratangreb. Måske var der allerede på det tidspunkt også eksport fra området af jernmalm udvundet i de store skove.
Der findes lignende samtidige spærreanlæg ud mod Østersøen andre steder, bl.a. Hominde på Lolland. Pælespærringerne kunne forstærkes med sænkede skibe, og denne metode kendes også fra Roskilde Fjord.
Pælene er formentlig slået ned i havbunden om vinteren, når man kunne færdes på isen.
Pælespærringen er meget velbevaret, men et typisk anlæg fra den tidlige middelalder. I Blekinge findes i alt 24 spærringer.
Jim Hansson anbefaler i sin rapport om yderligere undersøgelser, der også kan kaste lys over selve konstruktionen. Endnu er det altså ikke muligt at samle hele puslespillet, men nu er der lagt en brik mere.
