Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
I foråret en vestjysk mand en ganske usædvanlig ørering fra 1000-tallet på en mark.
Nu kan guldsmykket ses på vikingeudstillingen ’Togtet’ på Nationalmuseet.
Øreringen består af en halvmåneformet guldplade indsat i en ramme lavet af guldtråde prydet med små guldkugler og guldbånd. I guldpladen står to fugle, der omringer et træ eller en plante. Livets træ, skulle det symbolisere.
Når smykket er et detektorfund, ved man strengt taget ikke, hvornår eller hvordan det er endt ved Bøvling i Vestjylland.
»I princippet kunne det jo være din tante, der har været på rejse et eller andet sted, og som så har tabt det«, siger Peter Pentz, der er museumsinspektør på Nationalmuseet med speciale i vikingetid og vikingernes smykker.
Smykket kendes fra især det muslimske Egypten og Syrien og fra Byzans og Rusland.
I sagens natur er det svært at vide, hvorfor smykket er endt på en vestjysk mark. Men Peter Pentz ser en række muligheder:
Den mindst sandsynlige er, at det er kommet til Danmark igennem handel, siger han. I 900- og 1000-tallet handlede vikingerne slaver, perler og sølv med Det Byzantinske Rige. Dog er det ikke set før, at vikingerne skulle have den her slags guldsmykker med hjem.
I hovedstaden Konstantinopel, nutidens Istanbul, forsøgte man at monopolisere en række varer, blandt andet silke og smykker som øreringen fundet i Bøvling.
»Så kunne man bruge dem som diplomatiske gaver, og man kunne vise omverdenen, at her i Byzans er vi noget særligt, vi kan noget særligt, og det er kun os, der kan det. Jeg tror ikke, at den her er kommet herop gennem handel«, siger Peter Pentz.
Hans mest oplagte bud er, at smykket kan være en gave fra kejseren. Mange skandinavere tjente nemlig i den såkaldte væringegarde – den byzantinske kejsers personlige livgarde.
Når man forlod tjenesten, fik nogle af dem af kejseren temmelig kostelige gaver, som kunne være de varer, man havde forsøgt at monopolisere. Eksempelvis altså guldsmykket.
Mestre i emaljeteknik
En tredje mulighed er, at nogen har hjembragt smykket fra en pilgrimsrejse, siger Peter Pentz. Især overklassen tog på pilgrimsrejse, den danske konge Erik Ejegod og dronning Bodil rejste mod Palæstina omkring år 1100.
»Erik Ejegod døde på Cypern og nåede ikke til Palæstina. Bodil nåede hele vejen til Palæstina, men hun døde der. Så det kan ikke være dem, som har hjembragt smykket til Skandinavien«, siger Peter Pentz.
Stilen og håndværket ligner Dagmarkorset, som er blevet fundet i en dronningegrav i Ringsted. Begge smykker stammer fra vikingetiden eller tidlig middelalder.
Emaljearbejdet – cloisonné – på Dagmarkorset og øreringens emalje er særligt for Det Byzantinske Rige. Man knuser og pulveriserer glasset, hvor man smelter emalje og metal sammen, hvorpå det glider ind i hinanden.
»Hvis du kigger på Dagmarkorset, kan du se, at den måde, figurerne er lavet på, er kunstnerisk bedre og meget mere fint arbejde. Vores ørering er noget mere enkel«, siger Peter Pentz.
Guldrammen er lavet af fine guldtråde med små, delikate guldklumper på – metoden hedder filigran – som er typisk for de arabiske guldsmede i datidens Kairo.
»Nogen har den teori, at emaljearbejdet blev lavet i Byzans, hvorefter det blev eksporteret til araberne«, siger han.
10-15 lignende smykker
Skriftlige kilder beretter om, at den byzantinske kejser har foræret herskeren i Kairo store mængder smykker i gave som del af et spil i storpolitik. Omkring 1000-tallet fandtes i grove træk tre store magter i den vestlige verden: Frankerriget i Vesteuropa, Det Byzantinske Rige og araberne.
»Hvis Byzans er gode venner med frankerne, så kan de vende sig mod araberne. Hvis araberne er på god fod med Byzans, kan de vende sig mod frankerne. Det er et trekantspil. Netop på dette tidspunkt er det en meget stor gave, som den byzantinske kejser giver til den muslimske hersker i Kairo, hvilket han gør for at danne alliance«, siger Peter Pentz.
Smykket giver anledning til en hel del ubesvarede spørgsmål. Det vil der også være fremover. Fremtidige udgravninger og skattefund kan dog formentlig give mere klare svar.
Verden over findes 10-15 lignende smykker, hvorfor der ikke er mange paralleller at drage.
»Det ulykkelige ved næsten alle de andre er, at de er købt i antikvitetshandler, eller de er blevet givet af privatsamlere til amerikanske museer. De har ingen historie, kan man sige. Den eneste, der har bare en lille historie, er vores, der er fundet ved Bøvling. Fordi den er fundet i jorden«, siger museumsinspektøren.
Én undtagelse er et smykke, som er fundet ved Caesarea i Israel.
Øreringen fra Bøvling har altså en noget enestående arkæologisk historie.
Jeanette Varberg, der ligeledes er museumsinspektør på Nationalmuseet, demonstrer på sin Facebookprofil ved hjælp af en kopi af et lignende smykke, hvordan øreringen skal bæres:
