Bliver det Macron eller Le Pen? Politiken Historie klæder dig på til det franske valg
24. april går franskmændene i stemmeboksen til den endelige runde af præsidentvalget, hvor valget står mellem højrefløjsnationalisten Marine Le Pen og den siddende præsident Emmanuel Macron. Fransk politik er kompliceret, men Politiken Historie har læst i historiebøgerne for at give dig baggrundsviden.
24. april finder anden runde af det franske præsidentvalg sted. Ligesom i 2017 skal franskmændene vælge mellem nationalisten Marine Le Pen og socialliberale Emmanuel Macron. Foto: Julien de Rose & Charles Platiau/AFP
Den Femte Republik
Da Den Femte franske Republik blev grundlagt med den franske forfatning af 4. oktober 1958 var det på bagkant af en lang periode med politisk ustabilitet og stor omskiftelighed under tidligere forfatninger og regeringer. Den Fjerde Republik gik forud for Den Femte Republik. Under førstnævntes forfatning nåede der trods en levetid på blot 12 år fra 1946-1958 at være hele 21 regeringer.
Med forfatningen Den Femte Republik forsøgte man at styrke den udøvende magt, og systemet er derfor en blanding af et parlamentarisk og et præsidentielt system. Systemet består af Senatet og Nationalforsamlingen, der skal blive enige om lovsforslag, men ved uenighed har Nationalforsamlingen det sidste ord. Udover de to kamre findes præsidenten, der er statsoverhovedet med vidtrækkende magtbeføjelser.
Præsidenten bliver valgt direkte og har sin egen legitimitet, som adskiller sig fra regeringens. Præsidenten kan derfor udnævne en regering, uden at den behøver blive godkendt af Nationalforsamlingen. Den demokratiske legitimitet går altså direkte fra befolkningen til præsidenten, der så uddelegerer beføjelser til premierminister, regering og parlament. I artiklen her kan du læse meget mere om den magt, der følger med det franske præsidentembede.
DEN FRANSKE PRÆSIDENT vælges for en periode på fem år og kan sidde to valgperioder.
Præsidentposten vindes ved at opnå absolut flertal. Derfor er der to valgrunder, hvor de to kandidater med flest stemmer i første runde går videre til en direkte duel 14 dage senere. Får en af kandidaterne absolut flertal – altså mere end 50 procent af stemmerne – i første runde, er der ingen runde to. Det er dog endnu ikke sket.
Præsidenten udpeger herefter en premierminister, der skal samle en regering. Premierministeren skal godkendes af Nationalforsamlingen, ligesom præsidenten skal godkende ministrene.
Tidslinje
De franske forfatninger
Første republik: Grundloven fra år I, Grundloven fra år III, Grundloven fra år VII og Grundloven fra år X.
Herunder:
Nationalkonventet (1791-1795)
(herunder: Første forfatning 1791 + Den første republik á 24. juni 1793)
Direktoriet (1795-1799)
Konsulatet (1799-1804)
Napoleons kejserdømme (1804-1815)
Restaurationstidens monarki (1815-1830)
Juli-monarkiet (1830-1848)
Den Anden Republik (1850-70)
Den Tredje Republik, indført efter den fransk-preussiske krig (1870-1940)
Vichy-styret (1940-1944)
Den Fjerde Republik (1946-1958)
Den Femte Republik (1958-nu)
Februarrevolutionen 1848 gjorde en ende på det franske Julimonarki. Den Anden Republik blev indført og Frankrigs første præsident valgt. Maleriet forestiller en afbrænding af kong Ludvig-Filips trone. Foto: Nathaniel Currier/Wikimedia Commons
Præsidenternes problemer
DE SENESTE VALGPERIODER har ikke just været præget af tilfredshed i befolkningen, hvor et splittet fransk folk har været utilfreds med skiftende præsidenter. Forud for Emmanuel Macron sad Nicolas Sarkozy og Francois Hollande en enkelt valgperiode hver.
Nicolas Sarkozy var økonomisk liberal, men værdipolitisk en mere venstredrejet præsident fra 2007 til 2012. Franskmændene brød sig ikke synderligt om Sarkozys personlighed. Når de i meningsmålinger blev spurgt til Sarkozys politik, uden hans navn blev nævnt, var tendensen, at befolkningen støttede op om den. Han blev beskrevet som ’pengebesat’ og ’vulgær’ – personlighedstræk, som det franske folk ikke fandt særligt flatterende.
Sarkozy blev i 2021 erklæret skyldig i korruption, efter han i 2014 forsøgte at bestikke en dommer med en eftertragtet post til gengæld for oplysninger om en sag fra 2007. Det hjælper naturligvis ikke på hans eftermæle eller den franske befolknings opfattelse af hans person.
SOCIALISTEN François Hollande blev heller aldrig det store hit i Frankrig. Hollande gik til valg på at skabe forandring gennem venstrefløjsreformer. Han indførte i 2012 en millionærskat, der betød en beskatning på 75 procent af indkomster over 1 million euro. Ambitionen var, at den skulle hjælpe Frankrig ud af den økonomiske krise og skabe større lighed. Skatten var dog meget upopulær og blev sløjfet igen i 2015, hvor Emmanuel Macron var økonomiminister.
Macrons præsidentperiode har været karakteriseret ved mange kriser. I 2018 opstod protestbevægelsen ’De Gule Veste’, som reaktion på øget beskatning på brændstof, som ramte de franskmænd, der var dårligst stillet økonomisk og socialt. Efterfølgende har både coronapandemien og senest den russiske invasion af Ukraine sat sit præg på Macrons tid som præsident.
Både François Hollande (tv.) og Nicolas Sarkozy havde hver deres udfordringer som fransk præsident. Her ses de sammen ved en markering af 75-året for sejren over Nazityskland i Anden Verdenskrig. Foto: Charles Platiau/AP
Valget 2022
ALLEREDE NU ligger det fast, at slaget skal om det franske præsidentembede skal stå mellem Marine Le Pen og Emmanuel Macron, ligesom det gjorde i 2017, hvor Macron trak sig sejrrigt ud.
Macron gik i 2017 bl.a. til valg med ambitionen om forandringer og en revolution af det forstokkede, borgerfjerne politiske system i Frankrig. Kritikken går nu på, at disse forandringer er udeblevet.
Derudover er han blevet kritiseret for at være uengageret og ligeglad med det franske valg, fordi han først sent fik startet sin valgkampagne som følge af konflikten i Ukraine.
Op til og under valgkampen har Le Pens tætte bånd til den russiske premierminister Vladimir Putin især været skæmmende for hendes popularitet, omend hendes valgkamp snedigt nok i større grad har fokuseret på franskmændenes privatøkonomi og købekraft. Efter Ruslands invasion af Ukraine fandt franske medier udtalelser frem af den højreekstreme kandidat Eric Zemmour, der bl.a. i 2018 sagde ’Jeg drømmer om en fransk Putin’, hvilket fik mange af hans følgere til at hoppe over til Le Pen, der var hurtigere til at tage afstand fra Putin.
Emmanuel Macron er taknemmelig efter resultaterne fra første valgrunde. Hans valgkamp er blevet kaldt uengageret, det har han nu til 24. april til at modbevise. Foto: Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix
FORSKELLENE mellem de to kandidater er til at få øje på, hvor en klar modsætning er deres holdning til europæiske samarbejde. Le Pen forholder sig kritisk til den franske deltagelse i både EU og Nato, mens Macron advokerer for et tættere samarbejde og fransk internationalt lederskab.
Efter første runde har andre kandidater, der ikke gik videre, givet deres mening til kende. Langt størstedelen med opfordringen om at stemme på Macron. Ikke fordi de nødvendigvis mener, at han er det optimale valg, men fordi de ikke mener, at Le Pen er egnet til embedet.
Hvordan det hele ender, ved vi, efter stemmerne er afgivet 24. april.
Uanset om Macron fortsætter, eller om Le Pen tager over, er det dog sikkert, at tidligere præsidenters embedsperioder, et splittet Frankrig og generel utilfredshed blandt befolkningen formentlig ikke gør opgaven for den kommende besidder af ’det umulige embede’ særligt let.
