0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Arnold Mikkelsen/Nationalmuseet/Det Kongelige Bibliotek
Illustration og foto: Arnold Mikkelsen/Nationalmuseet/Det Kongelige Bibliotek

Gyldne altre, mure af tegl

Valdemarstiden bød på store forandringer inden for arkitektur, kunst og politik, og meget af det kan endnu ses i Danmark.

FOR ABONNENTER

I hovedsagen lykkedes det, og selv om det ikke var uden sværdslag, har Valdemars og hans to sønners tid i de seneste godt 100 år været kendt som ’Valdemarernes storhedstid’.

I hele sin gerning blev Valdemar bistået af sine fostbrødre Absalon og Esbern Snare og andre medlemmer af den velstående og veluddannede sjællandske ’Hvideslægt’, som bl.a. ved hjælp af gaver fra Valdemar og de gode embeder, han sørgede for, at de fik, nu blev ekstremt rige og kom til at eje overordentlig meget jord, især på Sjælland. Absalon blev kort efter Valdemars tiltræden biskop over det rige Roskilde Stift og siden ærkebisp for hele riget. Det er interessant, at de også delte en stor interesse for fortiden, bl.a. indskrifter med runer. Absalon lod således rejse en runesten i Skåne, selv om det var hen ved halvandet hundrede år siden, at den slags var moderne, og Valdemar sendte en ekspedition til Blekinge for om muligt (men forgæves) at tyde nogle spor på en klippevæg, som man troede var runer.

Den vigtigste kilde til Valdemars historie er Saxos store latinske historieværk ’Gesta Danorum’ (Danernes bedrifter). Det blev skrevet i samtiden og hylder borgerkrigens sejrende parti med Valdemar og hans støtter, især Absalon, der også stod bag Saxo. Så der er stærke politiske sym- og antipatier og dagsordener, men heldigvis kan fremstillingen somme tider sammenholdes med andre skriftlige oplysninger. Og arkæologien, kunsthistorien og andre fag bidrager med mange andre oplysninger om denne tid.

Valdemar blev, mens borgerkrigens sidste kampe blev udkæmpet, i 1157 i hast gift med den hen ved 10 år yngre Sofia, der medbragte en god medgift. Hun var halvsøster til hans allierede kong Knud 5., der først havde været konge af Jylland og siden af Sjælland, og hun er den eneste danske dronning fra middelalderen, der er afbildet på mønter (se s. 25). De blev formentlig slået i anledning af brylluppet som politisk propaganda.

Sofia havde en international familiebaggrund i Polen, Rusland og Sverige og var ifølge samtidens beskrivelser meget smuk. De fik mange børn, heriblandt de to næste danske konger, Knud 6. og Valdemar (Sejr). Også Sofia var formentlig viljestærk og ambitiøs, i alt fald hvad angår døtrenes ægteskaber. De blev efterhånden alle gift med udenlandske fyrster, heriblandt den svenske og den franske konge – bortset fra en eller to, der endte i et dansk nonnekloster. Det giver et lille kig ind i forholdene her, at den faderlige abbed Vilhelm af Æbelholt anbefalede dem ikke at »søge tilflugt i rusen under Eders måltider«.

Mange mindesmærker og mange kunstværker stammer fra Valdemars (og hans sønners) tid. Især kirker og kirkekunst er bevaret. Men der er også store ruiner af klostre og borge, og blandt de sidste er de ældste bygningsrester under det nuværende Christiansborg, på ’Magtens ø’, hvor Absalon lod opføre en stærk borg med en skinnende hvid ringmur af kridtsten. Og når man i dag kører over Storebælt og ser fyrtårnet på øens højeste punkt, kan man næsten forestille sig den borg, som Valdemar lod opføre her som værn mod de vendis