Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Efter Anden Verdenkrig var parolen ’aldrig mere 9. april’. Den daværende socialdemokratiske regering var på udkig efter løsninger, og selvom man foretrak en fælles nordisk alliance, så endte Danmark på trods af modvilje med at blive medlem af Nato i 1949. Igennem årtier har Danmark holdt igen og blandt andet ikke mødt Natos krav om at bruge to procent af BNP på forsvaret.
Iben Bjørnsson er historiker og inspektør på koldkrigsmusset Stevnsfort, og fortæller i dette afsnit om socialdemokratisk udenrigs- og forsvarspolitik fra Anden Verdenskrig og frem. Både hos Socialdemokratiet og i Danmark generelt var den pacifistiske tilgang dominerende i den anden halvdel af 1900-tallet. Mens Fogh-regeringens indtræden i 2001 markerede en ny tilgang for Danmark, så markerede Mette Frederiksens udmelding om et øget forsvarsbudget frem mod 2033 ligeledes et skift i den socialdemokratiske tilgang.
