Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Den allerførste udgave af Politiken Historie fra oktober 2018 havde et stort tema om dansk-russisk historie, og på side 67 bragte vi en overskrift, som umiddelbart ikke er ældet med ynde.
Det bør retfærdigvis nævnes, at det er Politiken Histories redaktion og ikke Iben Bjørnsson, der er ansvarlig for selve overskriften, men der er nu ikke en uoverensstemmelse mellem den og selve artiklen.
Her betegner Iben Bjørnsson det som »forståeligt«, at man drager paralleller mellem den kolde krig og stemningen mellem Rusland og Vesten. Alligevel skriver hun efterfølgende:
»Men befinder vi os i en ny kold krig? Svaret er nej«.
Hun skriver videre:
»Den kolde krigs verden var bipolar, og de to blokke var allestedsnærværende, selv for lande, der forsøgte at holde sig udenfor. Det var en verdensomspændende kamp mellem modstridende ideologier om folks ’hjerner og hjerter’. I dag er verden multipolar, og USA var selv før Trump ved at miste positionen som selvudnævnt vogter af den liberale verdensorden. Verden er nu på godt og ondt mere kompliceret«.
POLITIKEN HISTORIE HAR ringet til Iben Bjørnsson og bedt hende genbesøge artiklen. På trods af den seneste måneds udvikling, står hun ved sit udsagn.
»Vi stod jo også i en krise, da jeg skrev artiklen tilbage i 2018«, siger koldkrigshistorikeren og henviser til giftangrebet på den russiske dissident Sergej Skribent og dennes datter Julia i den engelske by Salisbury tidligere samme år.
»Og jeg står stadig ved, at vi ikke befinder os i en kold krig. Vi har blot en masse tankegods og fjendebilleder, som lever endnu. Især hos Putin«, siger hun.
Selv om vi nu ser en konflikt mellem Rusland og Vesten, har den nuværende krise har ikke den samme globale betydning, lyder det. Bjørnsson henviser til, at Kina eksempelvis indtil videre har formået at holde sig ude af konflikten – og endda er blevet nævnt som en mulig mægler.
Det ville ifølge Iben Bjørnsson have været helt utænkeligt under den kolde krig. Dengang tog alle part i konflikten, om de ville det eller ej. Ikke mindst Kina, som på ingen måde kunne agere så egenrådigt, som det er tilfældet er i dag.
»I dag har vi, og det skriver jeg også i artiklen, en multipolar verdensorden, hvor man dengang kun havde øst og vest«, siger Iben Bjørnsson og fremhæver, at der kun er én militær alliance i Europa i dag.
»Der findes ikke længere nogen Warszawapagt. Det er Rusland mod Europa«.
ET BREDT FLERTAL i Folketinget er blevet enige om et historisk løft af udgifterne til Forsvaret. Når man sammenligner med den kolde krig, har særligt Socialdemokratiet ytret sig anderledes end tidligere, som ifølge Iben Bjørnsson kan skyldes kritikken af fodnotepolitikken, som især Anders Fogh Rasmussen har fremført.
Hun mener, at frygten for at fremstå som svigagtig og forræderisk har været med til at få Socialdemokratiet til at agere anderledes i forhold til Nato.
Så den politik fører, Danmark fører nu, handler ikke kun om den situation, som vi står i i dag, men også den debat, der har kørt om fodnotepolitikken?
»Det er vinderne, der skriver historien, og Danmark følger naturligvis den herskende fortælling om den kolde krig. Så på en måde, ja«.
»Men det handler om, at det også er mere sikkert at føre den politik i dag. Danmark er ikke længere en frontlinjestat, så derfor er det nemmere at føre en hård linje over for Rusland«.
Så altså: Stadig ingen kold krig, men Iben Bjørnsson vil da gerne medgive, at hun tænkte sit, da hun så Putins tale om Ukraines og Ruslands fælles historie kort inden invasionen. En tale, der er blevet betegnet som bizar og ude af trit med virkeligheden.
»Men Putin er stadig ikke leder af den globale supermagt, som Sovjetunionen var. Han er leder af en regional stormagt, og det ønsker han ikke at acceptere«.
