Det tyske kejserriges nationalitetspolitik var imidlertid lidt fornuftigere end senere nazisternes, og man indså hurtigt, at man kunne bruge dette fosterstadiefolk i bestræbelserne på at lægge låg på den polske nationalisme. I løbet af kort tid fik man oprettet 1.300 hviderussisksprogede skoler.
Det, de tyske officerer havde opdaget, var en upåagtet rest af Rus, middelalderens store fyrstendømme, som med hovedstaden Kijev kontrollerede et område, der dækkede det meste af det nuværende Ukraine, en stor del af det nuværende Rusland, det nuværende Hviderusland samt bidder af vore dages Polen.
Rus, eller KijevRus, som det også kaldes, var et løst organiseret og multietnisk storrige, hvis fyrsteslægt oprindelig var svenske vikinger. I slutningen af 800-tallet, omtrent 100 år før Harald Blåtands tid, blev den svenske vikingehøvding Rurik den første storfyrste i Kijev, og hans dynasti, rurikiderne, sad på magten, indtil Rus gik i opløsning, og fortsatte i øvrigt på den moskovitiske og senere russiske tsartrone frem til 1598.
Bliv abonnent på Politiken Historie
...og få adgang til hele artiklen og meget mere!
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her
