Det tyske kejserriges nationalitetspolitik var imidlertid lidt fornuftigere end senere nazisternes, og man indså hurtigt, at man kunne bruge dette fosterstadiefolk i bestræbelserne på at lægge låg på den polske nationalisme. I løbet af kort tid fik man oprettet 1.300 hviderussisksprogede skoler.
Det, de tyske officerer havde opdaget, var en upåagtet rest af Rus, middelalderens store fyrstendømme, som med hovedstaden Kijev kontrollerede et område, der dækkede det meste af det nuværende Ukraine, en stor del af det nuværende Rusland, det nuværende Hviderusland samt bidder af vore dages Polen.
Få adgang til alle artikler som abonnent på Politiken Historie
Lige nu kan du få oprettelse til intropris: 6 måneder 299 kr.
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her