Uvelkommen? Nuuk lader 300-året for Hans Egedes ankomst til Grønland foregå i stilhed
Foto: Hans Peter Kleemann/Ritzau Scanpix
Dronningen skulle på besøg i Nuuk, men det er nu usikkert
Det er 3. juli i år præcis 300 år siden, at den norske præst Hans Egede ankom til farvandet ud for vore dages Nuuk.
Dronning Margrethe varslede i sidste års nytårstale et besøg i hovedstaden i rigsfællesskabets suverænt største del. Men nu har Nuuk Kommune helt trukket sin økonomiske støtte til markering af jubilæet, og i skrivende stund er det ikke afklaret, om det kongelige besøg bliver gennemført.
I 1971 fejrede man ellers 250-året i stor stil, bl.a. med en helt ny kirke, Hans Egede Kirke i Nuuk, og inden da dannede 200-års jubilæet ramme om det første kongelige besøg i Grønland, da Christian 10. besøgte øen.
Men nu ser det altså ud til, at den tilbagevendende debat om Grønlands historiske status i rigsfællesskabet lægger en dæmper på lysten til en fælles markering i den grønlandske hovedstad.
Hans Egedes status som Grønlands apostel debatteres heftigt
Siden det første kongebesøg i 1921 er der sket meget i Grønland. Den store ø har været amt, overgået til hjemmestyre og siden selvstyre. Sideløbende har man haft en heftig debat om national identitet og ikke mindst forholdet til Danmark. En livlig diskussion omhandler for tiden Grønlands fremtidige status som et muligt selvstændigt land.
Dette er formentlig en af grundene til, at der i de senere år har været blæst om missionæren Hans Egede. For skal han mest ses som en missionær, der bragte kristendommen til Grønland eller som en undertrykkende kolonisator? Den dag i dag står der stor respekt om kirken i Grønland, hvor Egede ofte bliver betegnet som ’Grønlands apostel’. Men i 2020 blev en statue af ham i Nuuk overhældt med rød maling og udtrykket ’Decolonize’ (afkolonisér red.).
Flertallet ignorerede afstemningen om Hans Egede-statuen
Men hvor meget går den enkelte indbygger egentlig op i debatten?
Tilsyneladende ikke meget, hvis man skorter til afstemningen i 2020 om Hans Egede-statuen i Nuuk. Her havde 23.000 borgere i Nuuks Kommune mulighed for at afgøre, hvorvidt statuen af Hans Egede ved Nuuks gamle kolonihavn skulle blive stående. Af de stemmeberettigede deltog blot ca. 1.500, altså mindre end hver tiende.
Af dem stemte et flertal på ca. 900 for, at statuen ikke skulle fjernes.
Spørgsmålet er alligevel sprængfarligt for kommunen, der muligvis helst ser jubilæet forbigået i stilhed, så man slipper for at forholde sig til den gruppe af grønlændere, der ønsker at vende Danmark ryggen.
Det er dog næppe sidste gang, vi har hørt noget til den gamle, norske missionær, der plantede sit protestantiske kors i den grønlandske jord for 300 år siden.
Politiken Historie har uden held forsøgt at få en kommentar fra Nuuks borgmester, Charlotte Ludvigsen.