Jakob Ingemann Parby - Komplekst naboforhold
Vores nationale fællesskab bygger i høj grad på modsætningen mellem dansk og tysk, men vi har en lang tradition for sproglig, kulturel og merkantil udveksling med Tyskland, hvilket for Københavns vedkommende strækker sig tilbage til byens ældste historie.
Det danske sprog og ikke mindst den højkøbenhavnske dialekt, der i 1800-tallet blev skabelon for rigsdansk, er i høj grad formet af kontakten med Tyskland, og guldalderen var ikke blevet til noget uden indflydelsen fra Herder og andre tyske intellektuelle.
At danskerne er mindre velbevandrede i tysk historie før 1914, skyldes flere ting. Den første og vigtigste grund er nok nazismens altoverskyggende rædsler, men det har også betydning, at det tysk-romerske riges kludetæppe af småstater og fyrstedømmer kan virke vanskeligere at tilgå end f.eks. Solkongens Frankrig eller renæssancens Italien.
Endelig har det komplekse naboforhold gjort, at dansk forskning i tysk historie især har koncentreret sig om netop de tysk-danske relationer og særligt forskellige aspekter af Anden Verdenskrig, hvor studier i bl.a. de danske frivillige ved Østfronten og behandlingen af tyske krigsfanger har haft til formål at nuancere den mere traditionelle fremstilling af frihedskampen.
Katja Hoyer - En brudt kontinuitet
Tysklands samling i 1871 hører til blandt de mest monumentale begivenheder i det 19. århundrede, og Tyskland har siden overlevet som politisk enhed trods det 20. århundredes ulykker.
Bliv abonnent på Politiken Historie
...og få adgang til hele artiklen og meget mere!
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her
