’Imperiernes kirkegård’: USA og Nato er ikke den første stormagt, der lider nederlag i Afghanistan

Hvorfor gik USA ind i Afghanistan?

Kort efter det voldsomme terrorangreb på USA 11. september 2001 stod det klart, at terrorbevægelsen Al-Qaeda stod bag. Terrornetværket havde fundet en sikker havn i Afghanistan, der siden 1996 var blevet regeret af Taleban-bevægelsen. Fra amerikansk side var det derfor oplagt, at man svarede militært igen i Afghanistan.

Spørgsmålet var hvordan. Så tidligt som i september/oktober 2001 indsatte man specialtropper, i stedet for at vente månedsvis på at forberede en konventionel invasion. De amerikanske specialstyrker allierede sig med lokale krigsherrer, der var modstandere af Talebanstyret, og allerede i november 2001 mistede Taleban magten.

I løbet af de næste år påbegyndtes arbejdet med at genopbygge et nyt Afghanistan – men i takt med at det amerikanske fokus blev rettet mod Irak, genopbyggede Taleban i det skjulte sin magtbase i Afghanistan. Fra 2005 var situationen efterhånden at betegne som en borgerkrig mellem Taleban og den vestligt støttede regering i Kabul.

Hvorfor fulgte Danmark USA ind i Afghanistan?

Som medlem af den amerikanskledede Nato-alliance var Danmark forpligtet til at bakke op om USA – men spørgsmålet var naturligvis i hvor høj grad.

Poul Nyrup Rasmussen (S) erklærede kort efter 11. september på CNN:

»Jeg er klar. Mit land, Danmark, er klar, og signalet til USA er klart: Sig, hvad I vil have«.

I december 2001 godkendte FN en Nato-ledet styrke, der skulle varetage sikkerheden omkring hovedstaden Kabul. I mellemtiden var Anders Fogh Rasmussen (V) i november 2001 blevet ny dansk statsminister, men han fortsatte Nyrups udenrigspolitiske linje. I begyndelsen af 2002 ankom de første danske soldater til Afghanistan. I løbet af de næste knap tyve år blev det til næsten 12.000 udstationerede soldater fra Danmark.

Hvad var situationen i Afghanistan før 2001?

Oprørslignende tilstande havde hersket i Afghanistan siden foråret 1979 i frustration over den kommunistiske regerings politik, der havde taget magten ved et kup i 1978. Af frygt for at den afghanske regering ville indtage en proamerikansk holdning, invaderede Sovjetunionen derfor Afghanistan juleaften 1979.

Det blev begyndelsen på en blodig stedfortræderkrig, der kostede både russere og især afghanere dyrt. Amerikanerne støttede således den religiøse Talebanbevægelse militært i kampen mod Sovjetunionen. Først i 1989 trak Sovjetunionen sig ud, men det stoppede ikke kampene. Konflikten fortsatte mellem de religiøse talebanere og andre fraktioner. I 1996 sejrede Taleban endelig, indførte et brutalt og ultrakonservativt shariastyre og gav husly til terrorbevægelsen Al-Qaeda, der var blevet grundlagt af saudiske Osama bin Laden.

Hvorfor bliver Afghanistan betegnet som ’imperiernes kirkegård’?

Siden Alexander den Stores dage i 300-tallet f.Kr. har stormagterne interesseret sig for at kontrollere det strategisk vigtige Afghanistan. Herfra er der hverken langt til Kina, Indien, Rusland eller Mellemøsten. Det kan dog diskuteres, hvorvidt hele imperier rent faktisk er gået til grunde som følge af nederlag i Afghanistan. Men sandt er det, at det britiske imperium havde store problemer med at kontrollere området i 1800-tallet, og at både Sovjetunionen og USA har måttet trække sig tilbage fra landet med uforrettet sag i nyere tid.

Ideen om Afghanistan som imperiernes kirkegård er måske i lige så høj grad et vellykket stykke propaganda og et udtryk for afghaneres evige frygt for fremmede magters invasion.

Hvad var forskellen på Danmarks engagement i Afghanistan og Irak?

Det er nemt at blande de to konflikter sammen og i amerikansk kontekst ses Irakkrigen ofte som en forlængelse af konflikten i Afghanistan. Men for Danmarks vedkommende er der forskel. Et stort set enigt Folketing (bortset fra SF og Enhedslisten) stod bag udsendelsen af tropper til Afghanistan i 2002, en udsendelse, der i øvrigt var støttet af FN. Beslutningen om deltagelse i Irak blev taget med et snævert flertal i Folketinget, uden FN-mandat og på et, har det siden vist sig, falsk grundlag.