Kort efter det voldsomme terrorangreb på USA 11. september 2001 stod det klart, at terrorbevægelsen Al-Qaeda stod bag. Terrornetværket havde fundet en sikker havn i Afghanistan, der siden 1996 var blevet regeret af Taleban-bevægelsen. Fra amerikansk side var det derfor oplagt, at man svarede militært igen i Afghanistan.
Spørgsmålet var hvordan. Så tidligt som i september/oktober 2001 indsatte man specialtropper, i stedet for at vente månedsvis på at forberede en konventionel invasion. De amerikanske specialstyrker allierede sig med lokale krigsherrer, der var modstandere af Talebanstyret, og allerede i november 2001 mistede Taleban magten.
I løbet af de næste år påbegyndtes arbejdet med at genopbygge et nyt Afghanistan – men i takt med at det amerikanske fokus blev rettet mod Irak, genopbyggede Taleban i det skjulte sin magtbase i Afghanistan. Fra 2005 var situationen efterhånden at betegne som en borgerkrig mellem Taleban og den vestligt støttede regering i Kabul.
Hvorfor fulgte Danmark USA ind i Afghanistan?
Som medlem af den amerikanskledede Nato-alliance var Danmark forpligtet til at bakke op om USA – men spørgsmålet var naturligvis i hvor høj grad.
Poul Nyrup Rasmussen (S) erklærede kort efter 11. september på CNN:
Bliv abonnent på Politiken Historie
...og få adgang til hele artiklen og meget mere!
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her
