0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

’Imperiernes kirkegård’: USA og Nato er ikke den første stormagt, der lider nederlag i Afghanistan

Få styr på fakta omkring krigen i Afghanistan og det danske engagement i ’den globale krig mod terror’.

FOR ABONNENTER

Kort efter det voldsomme terrorangreb på USA 11. september 2001 stod det klart, at terrorbevægelsen Al-Qaeda stod bag. Terrornetværket havde fundet en sikker havn i Afghanistan, der siden 1996 var blevet regeret af Taleban-bevægelsen. Fra amerikansk side var det derfor oplagt, at man svarede militært igen i Afghanistan.

Spørgsmålet var hvordan. Så tidligt som i september/oktober 2001 indsatte man specialtropper, i stedet for at vente månedsvis på at forberede en konventionel invasion. De amerikanske specialstyrker allierede sig med lokale krigsherrer, der var modstandere af Talebanstyret, og allerede i november 2001 mistede Taleban magten.

I løbet af de næste år påbegyndtes arbejdet med at genopbygge et nyt Afghanistan – men i takt med at det amerikanske fokus blev rettet mod Irak, genopbyggede Taleban i det skjulte sin magtbase i Afghanistan. Fra 2005 var situationen efterhånden at betegne som en borgerkrig mellem Taleban og den vestligt støttede regering i Kabul.

Hvorfor fulgte Danmark USA ind i Afghanistan?

Som medlem af den amerikanskledede Nato-alliance var Danmark forpligtet til at bakke op om USA – men spørgsmålet var naturligvis i hvor høj grad.

Poul Nyrup Rasmussen (S) erklærede kort efter 11. september på CNN:

Bliv abonnent på Politiken Historie

...og få adgang til hele artiklen og meget mere!

Læs mere

Forsiden