Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
»Det er et rigtigt stort fund«, lyder det fra Inge Kjær Kristensen.
Hun er teamleder hos Museum Salling Arkæologi og temmelig begejstret.
Men det er heller ikke hver dag, at man støder på en skat af den kaliber, som netop er dukket frem fra mulden på en mark i nærheden af landsbyen Rødding i Salling nordvest for Skive.
Skatten indeholder ikke mindre end 214 såkaldte hedebymønter fra omkring år 960 sammen med to tyske og to lidt yngre engelske sølvmønter. Desuden var der 30 afklippede stykker af arabiske sølvmønter – de såkaldte dirhem - samt fire fragmenter af sølvsmykker og tre sølvbarrer.
Sølvfundet kan tidsbestemmes til omkring år 1000, og det er den anden skat fra netop denne tidsperiode, der er dukket i området på blot to år. Det giver næring til håbet om måske at finde resterne af en stormandsgård fra den i sene vikingetid i Vestsalling.
Skatten var spredt
Det var et medlem af den lokale metaldetektorklub Guldhornene, der i januar kom på sporet skatten. En mønt dukkede op på en stor mark i nærheden af Rødding, og da det lykkedes at finde flere, ringede detektorførerne til det lokale museum, der så rykkede ud med arkæologer og gravemaskine.
Sølvskatten blev gravet op i samarbejde mellem metaldetektorførere og arkæologer fra Museum Salling.
Herefter dukkede den ene mønt efter den anden op på et areal på omtrent 40 gange 30 meter. Der er ikke fundet en beholder, så hele skatten formodes at være blevet pløjet op af en ny ejer af marken, hvis plovskær stikker dybere end den forrige.
Selv om der kun findes afklippede dele af de arabiske dirhem, er stumperne alligevel tungere end de små hedebymønter, som kun har en vægt på 0,3-0,4 gram. Til gengæld er de hele, hvilket tyder på, at de i tiden har haft en pålydende værdi, og at man derfor ikke klippede i dem og vejede stumperne.
Skattens yngste mønter er de to engelske, som er præget af kong Ethelred 2. den Rådvilde (ca. 968-1016), og dermed kan fundet tidsbestemmes til vikingetidens sidste del, hvor kristendommen for alvor fik fodfæste i Danmark.
Guldhornenes andet stik
Inge Kjær Kristensen er ikke meget for at gætte på, hvad der kan have ført til, at skatten blev gravet ned.
»Det er meget svært at sige. Skattens yngste mønter er fra omkring år 1000, så det kan måske have noget at gøre med den tids mange togter til England«, siger hun og vil heller ikke afvise, at nedgravningen kan have noget at gøre med striden mellem kong Harald Blåtand og sønnen Svend Tveskæg i 980’erne.
Skattens sølv var blevet spredt på marken af et plovskær, og den oprindelige beholder er ikke blevet fundet.
Men under alle omstændigheder er det oplagt at kæde skatten sammen med et andet nyligt sølvfund på egnen. Detektorførerne fra Guldhornene fandt for blot to år siden endnu en 1,4 kilo tung sølvskat, som hovedsageligt bestod af arabiske mønter, hvoraf en enkelt havde rejst hele vejen fra vor tids Usbekistan til Salling.
»Det nye fund bestyrker vores formodning om, at der har holdt en stormand, måske en jarl, til i området omkring Rødding«, siger Inge Kjær Kristensen.
Dog mangler man at finde et hjem til en sådan velhaver, der kunne have behov for at gemme store værdier af vejen. Arkæologernes undersøgelser ved det nye fund viser, at der er rester af to såkaldte grubehuse, en slags arbejdshytter i nærheden.
Men resterne af den mulige ejers hjem er altså stadig ikke er fundet.
