Krigens gamechangers: Vidundervåben gør forskellen på slagmarken
Ny teknologi har utallige gange gennem historien ændret krigens gang. Historiker Rasmus Dahlberg og major Kristian Lindhardt har her samlet et udvalg.
Raketsystemet Himars kom over sommeren den ukrainske hær i hænde fra de vestlige allierede. Våbnet har formentlig været en medvirkende faktor til den seneste ukrainske succes på slagmarken, hvor russerne er blevet trængt i defensiven på nærmest samtlige fronter. Romeo Ranoco/Reuters/Ritzau Scanpix
I løbet af juli 2022 modtog Ukraine de første Himars (High Mobility Artillery Rocket System) fra USA, og det blev af medier og militæreksperter udlagt som en gamechanger i krigen med Rusland. Nu ville de ukrainske styrker blive i stand til at ramme mål med stor præcision på flere hundrede kilometers afstand. Der gik da heller ikke lang tid, før russiske ammunitionslagre, kommandoposter og andre værdifulde mål begyndte at gå op i røg, hvilket bidrog til at holde kampgejsten i vejret hos ukrainerne og formentlig til endnu større frustration blandt de russiske styrker.
Nu håber ukrainerne og deres vestlige allierede, at våbensystemet kan bidrage til at holde dampen oppe i den offensiv, ukrainerne iværksatte i det sydlige Ukraine i slutningen af august.
At introduktionen af en enkelt ny våbentype på en kampplads skulle kunne ændre alt, er en betragtning, som både underbygges af militærhistorien og på visse punkter modsiges. Det er korrekt, at innovation betyder meget i krig og konflikt, for teknologisk overlegenhed giver mange fordele på slagmarken. Andre faktorer spiller dog også ind. For eksempel trumfer kvantitet nogle gange kvalitet, hvilket gjorde Sovjetunionen til en formidabel modstander både under Anden Verdenskrig og i Den Kolde Krig.
Danske officerer er i årtier blevet undervist i ’Krigsførelsens kredsløb’ – en model, som beskriver samspillet mellem teknologi, doktrin og organisation som nøglen til at opnå militær succes. Det er altså ikke nok med Himars, hvis den ukrainske hærs måde at føre krig på og evne til at lade våbenarterne samarbejde ikke følger med.
Den preussiske krigsteoretiker Carl von Clausewitz skrev i sit store værk ’Vom Kriege’, som udkom posthumt i 1832, om det »militære geni«. Denne type feltherre kombinerede ifølge Clausewitz den rette holdning og forståelse af både det civile og militære felt med et temperament, som fik andre til at følge hans fysiske og moralske forbillede. Men selv de største militære genier er afhængige af ny teknologi, som i hvert fald for en stund sikrer overlegenhed i forhold til modstanderen.
Vi har udvalgt ti opfindelser, som gennem militærhistorien har spillet en væsentlig rolle for krigsførelsen. Man kan argumentere for andre vendepunkter – men mange krige og magtkampe ville være endt anderledes, hvis det ikke havde været for disse.
Stigbøjlen
Hesten giver fart og rækkevidde til sin rytter – men det er ikke let at kæmpe fra hesteryg, hvis man ikke sidder ordentligt fast. Stigbøjlen, som rytteren placerer sine fødder i, blev opfundet i Kina i de første århundreder efter vor tidsregning. Dermed opnåede rytterne en stabilitet i sadlen, som gjorde det muligt at anvende våben såsom køller, sværd og lanser uden at falde af.
Stigbøjlen kom til Europa i den tidlige middelalder med vandrende asiatiske folkeslag, og hurtigt tog europæerne den nye teknologi til sig. Kongegravene i Jelling rummer således fund af stigbøjler, og det var formentlig Knud den Store og hans vikinger, som tog teknologien med til De Britiske Øer omkring år 1000.
Evnen til at kæmpe på hesteryg var stærkt medvirkende til at skabe middelalderens ridderstand og det feudale samfundssystem, hvor landområder blevet givet i bytte af lensherrer til gengæld for vasallers krigstjeneste til hest. Og middelalderens ridderturneringer ville have været hurtigt overstået uden stigbøjlen.
-
En guddom med stigbøjler. Segl fra Kushan-dynastiet (centralasiatisk rytterstamme, der regerede over store dele af Centralasien fra 100 f.Kr. til 200 e.Kr.). British Museum. Public domain
Konserves
Den franske kejser Napoleon sagde, at en hær marcherer på sin mave. Gennem historiens felttog har det nemlig været afgørende nødvendigt for hærenheder at sikre forplejning til personellet for at opretholde kampkraften. Derfor har det også været et mål i sig selv at frarøve modstanderen hans forplejninger. Tidligere var en hær ofte nødt til at fouragere i det område, den bevægede sig gennem, hvilket kunne forårsage sult, død og ødelæggelse for den lokale befolkning.
Franskmanden Nicolas Appert begyndte i 1790’erne som den første at konservere fødevarer på glas, så de kunne bringes med på felttog. Dette satte gang i en udvikling, der medførte, at også briterne i 1810 begyndte at konservere fødevarer, dog i metaldåser. Skæbnens ironi ville dog, at netop en af Napoleons franske hære i 1812 led et afgørende nederlag ved Moskva blandt andet grundet manglende forplejning. Napoleon havde glemt sit eget ordsprog. Både den franske og den britiske hær havde dog rigelig konserves med, da de i 1815 udkæmpede slaget ved Waterloo, der bragte Napoleon til sit endelige fald.
-
Hvis Napoleon havde sørget for ordentlig logistik (og konserves nok!) på sit skæbnesvangre felttog i Rusland i 1812, var mange af hans soldater måske ikke omkommet af sult. Maleri: Januarij Suchodolskij. 1866. Nationalmuseum, Poznan. Public domain
Selv om det kan være svært at lure ved første øjekast, er dette grønne bønner, der er pakket ned i en konservesdåse. Ikke nødvendigvis så appetitligt, men effektivt. Public domain
Raketter
»And the rocket’s red glare, the bombs bursting in air/ Gave proof through the night that our flag was still there«.
Sådan lyder et par af linjerne i første vers af USA’s nationalhymne ’The Star-Spangled Banner’ med tekst af Francis Scott Key. Han blev inspireret til teksten efter at have overværet det britiske bombardement af Fort McHenry under krigen i 1812. Her anvendte briterne både brandbomber i form af kanonkugler med krudtladning afskudt af morterer i ballistiske baner samt egentlige raketter affyret fra ’HMS Erebus’.
Våbentypen havde opfinderen William Congreve udviklet otte år tidligere, og 300 af dem havde allerede været anvendt ved det britiske bombardement af København i 1807. Datidens raketter var godt nok små og voldsomt upræcise, men Congreves raketter markerede ikke desto mindre begyndelsen på en ny æra.
Den tyske videnskabsmand Wernher von Braun udviklede under Anden Verdenskrig det første effektive ballistiske missil (V-2), der dannede skole for nutidens fremstilling af atommissiler og moderne raketsystemer, herunder Himars.
-
Københavns bombardement, natten mellem 3. og 4. september 1807. De congrevske raketter lyser tydeligt op på nattehimlen. Maleri af C.W. Eckersberg, 1807. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Public domain
Bagladevåben
Indførelsen af bagladevåben i midten af 1800-tallet var en afgørende fordel for de nationer, der indså det hensigtsmæssige ved hurtig og effektiv skudafgivelse. Danmark havde i Slesvigske Krig i 1864 endnu ikke lært denne lektie, og det blev dyrt.
Fra 2. april 1864 indledte preussiske batterier på Broagerland artilleribeskydning af de danske stillinger ved Dybbøl, uden at det danske artilleri var i stand til at besvare ilden effektivt. Både kanoner og geværer blev under den industrielle revolution mere og mere avancerede: hurtigere at affyre og med længere rækkevidde og større træfsikkerhed. Med indførelsen af bagladevåben og patroner i 1840’erne til 1880’erne blev soldater og hære samtidig i stand til at kæmpe på nye måder. Hvor en hærenhed hidtil havde været nødt til at operere som en fasttømret enhed, hvor nogle skød, mens andre ladede deres våben, kunne man nu operere mere fleksibelt med støtte af kanoner, der afgav indirekte ild, frem for kun at skyde direkte mod modstanderen.
Der gik dog adskillige årtier, før læringen var slået igennem på slagmarken. Eksempelvis anvendte man i starten af Første Verdenskrig stadig samlede formationer – med voldsomme tab til følge.
-
Havde 8. brigades 'modstød' ved Dybbøl 18. april 1864 været mere succesfuldt, hvis ikke preusserne havde rådet over moderne bagladerifler over for danskernes mere langsommelige forladerifler? Maleri af Vilhelm Rosenstand (der selv deltog i angrebet), 1894. Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. Public domain
Chassepot-riflen fra 1866 var verdens første virkelig effektive bagladeriffel og beviste sit værd på fransk side under Den Fransk-Tyske Krig i 1870-71. Den kunne dog ikke vinde krigen på egen hånd for franskmændene, men var et forvarsel om, hvad de nye effektive våben kunne forårsage af tab af menneskeliv. Public domain
Telegrafen og radioen
Den elektriske telegraf blev opfundet omkring 1840 og gjorde det muligt at sende beskeder over store afstande uden forsinkelse. 24. maj 1844 afsendte Samuel Morse meddelelsen »What hath God wrought?«, et bibelcitat om at betragte et vidunder, fra Washington, D.C., til Baltimore, og hverken politiske eller militære ledere var sene til at forstå betydningen af opfindelsen.
Under Den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865) benyttede især Nordstaterne telegrafen i stor stil, hvilket betød, at generalerne for første gang kunne træffe beslutninger i realtid, mens de store slag blev udkæmpet. Samtidig fik telegrafen betydning for de civil-militære relationer, for den nye kommunikationsteknologi gjorde det også muligt for politikerne at følge tættere med i, hvad der foregik på slagmarken.
Guglielmo Marconi opfandt radioen i 1890’erne, og den trådløse teknologi fik sin militære debut i Den Spansk-Amerikanske Krig i 1898. Feltradioen var under Første Verdenskrig stadig besværlig at anvende og led af kort rækkevidde, hvorfor taktisk anvendelse af trådløs kommunikation først for alvor fik betydning i Anden Verdenskrig.
-
Feltradioen fik sin debut i Den Spansk-Amerikanske Krig i 1898, men der gik nogle år, før den under Første Verdenskrig fik sit endelige gennembrud. Public domain
Panserskibet – ’CSS Virginia’ mod ’USS Monitor’
I 1862 nedkæmpede Sydstaternes pansrede orlogsfartøj ’CSS Virginia’ med 14 kanoner en fjendtlig fregat med hele 52 kanoner på blot 45 minutter. Ved begyndelse af Den Amerikanske Borgerkrig året før var det ellers lykkedes Nordstaterne hurtigt at sikre sig herredømmet til søs. Derfor kunne de blokere Sydstaternes havne, hvilket forhindrede eksport af bomuld og import af vigtige forsyninger til krigsførelsen.
I forsøg på at bryde Nordstaternes blokade designede marineingeniører i Sydstaterne imidlertid ’Virginia’, som med sin jernbeklædning og meget lave profil over vandet var i stand til at modstå fjendtlig beskydning og nedkæmpe traditionelle krigsskibe bygget af træ. Dette fik Nordstaterne til på rekordtid selv at konstruere et orlogsskib af jern, som fik navnet ’USS Monitor’. 8. marts 1862 angreb ’CSS Virginia’ et antal nordamerikanske orlogsskibe, der blokerede området ved Chesapeake Bay, og nedkæmpede i løbet af dagen adskillige af fjendens fartøjer, herunder den velbevæbnede fregat ’USS Congress’ – et krigsskib lidt større end Fregatten ’Jylland’.
Således blev Nordstaternes blokade brudt. Allerede dagen efter lykkedes det dog Nordstaterne at få deres panserskib ’Monitor’ bragt i stilling. Det førte til et voldsomt, men også uafgjort slag mellem de to jernskibe. Herefter var blokaden genoprettet – og panserskibets æra indledt.
-
'USS Monitor's tvekamp med 'CSS Virginia' 9. marts 1862 var ikke bare en dramatisk begivenhed i Den Amerikanske Borgerkrig, men indvarslede også panserskibets æra, der kom til at vare helt frem til Anden Verdenskrig. Library of Congress
Maskingeværet
»Whatever happens, we have got The Maxim gun, and they have not«, skrev Hilaire Billoc i The Modern Traveler, 1898.
Storbritannien sikrede sig i anden halvdel af 1800-tallet kontrol med store dele af Afrika, efter at den britiske hær og forskellige britiske private virksomheder havde haft vekslende held med deres kolonisering af Afrika og lidt flere alvorlige militære nederlag. Gennem brug af stærkt disciplinerede soldater og effektiv udnyttelse af moderne våben var det dog lykkedes briterne at underlægge sig eksempelvis det stærke zulukongedømme i det sydlige Afrika.
I 1893 var de britiske kolonistyrker nået langt op i Afrika og stod nu over for en velorganiseret modstander i form af kongeriget Matabele, der kunne mønstre mange tusinde krigere. Denne gang havde briterne medbragt fem styk af det nyligt opfundne Maxim-maskingevær.
Lidt efter klokken 2 om natten 25. oktober 1893 angreb 5-6.000 matabelekrigere en britisk patrulje på 700 mand ved flodenShangani i det nuværende Zimbabwe. Da dagen gryede, fandt man omkring 1.500 døde matabelekrigere mod kun 4 dræbte briter. Den vedholdende ild fra maskingeværet havde sikret sejren over en talmæssigt meget overlegen fjende. Maskingeværet har haft enorm betydning for udviklingen på slagmarken og er stadig i dag en hjørnesten i infanteriets ildkraft.
-
Maskingeværet blev et symbol på den industrialiserede krigsførelse og fik en god del af skylden for de enorme tab i Første Verdenskrig. 'La Mitrailleuse'. Maleri af Christopher Richard Wynne Nevinson, 1915. Tate Britain. Public domain
Kampvognen og forbrændingsmotoren
Det siges, at soldaterne ankom til Første Verdenskrig på hesteryg og forlod den i fly. Forbrændingsmotoren var begyndt at præge samfundet i årene op til krigsudbruddet i 1914. Den nye fremdriftsform fik også indflydelse på krigen, hvor en voldsom teknologisk udvikling fandt sted.
Den daværende britiske flådeminister, Winston Churchill, instruerede sit ministerium i at udvikle en ’tank’, der kunne kæmpe og bevæge sig på landjorden, som krigsskibe gjorde det til søs. Baggrunden for betegnelsen tank var et forsøg på at hemmeligholde, hvad det nye køretøj egentlig skulle bruges til, ved at narre fjenden til at tro, at der var tale om vandbeholdere.
Kampvognen kombinerede forbrændingsmotorens evne til at drive et køretøj frem med beskyttelse og bevæbning, hvilket gjorde den meget velegnet til at bryde gennem de fastlåste frontlinjer under Første Verdenskrig. Den første indsættelse af kampvogne skete 15. september 1916 på Vestfronten i Frankrig, men indsættelsen af over 400 britiske kampvogne ved byen Cambrai 20. november 1917 udgjorde det egentlige vendepunkt. Ved hjælp af kampvognene fik briterne nemlig gennembrudt de tyske linjer med relativt få tab.
-
I løbet af Første Verdenskrig ændrede kampvognen spillereglerne. Her en britisk 'tank'. Imperial War Museum
Radar
Gennem det meste af militærhistorien har feltherrens udsyn været begrænset af øjets eller kikkertens rækkevidde. Det ændrede sig imidlertid med udviklingen af radaren i årene op til Anden Verdenskrig. Den skotske opfinder Robert Watson-Watt var egentlig på jagt efter en teknologi, som kunne hjælpe piloter til at opdage og undvige tordenbyger, men hans radar (radio detection and ranging) fik langt større betydning for krigsførelsen. Ved hjælp af radar kunne man nemlig opdage fjendens fly på stor afstand, og teknologien blev afgørende for briternes sejr i Slaget om England i krigens første år.
Fordi tyskernes bombefly dukkede op som ’blips’ på radarskærmene, kunne Royal Air Force spare på kræfterne og sende jagere i luften på rette tid og sted frem for at flyve rundt og lede efter fjendens fly. Et nyttigt biprodukt af radarteknologien var i øvrigt mikrobølgeovnen, som en forsker ved Raytheon opfandt efter at have bemærket, at en chokoladebar i hans lomme smeltede, når han eksperimenterede med mikrobølger i laboratoriet.
-
En sand supermagt har hemmelige våben. Radar var Storbritanniens trumfkort i 1940, da udsigterne til sejr så mørkest ud. 'A Chain Home Radar Station on the East Coast', 1946, maleri af William Thomas Rawlinson. Imperial War Museum
Atomvåben
»Now I am become Death, the destroyer of worlds«.
Fysikeren J. Robert Oppenheimer citerede Bhagavad Gita, mens han iagttog prøvesprængningen af den første atombombe ved Alamogordo i New Mexicos ørken 16. juli 1945.
Ordene var yderst passende, for med atombomben fik menneskeheden adgang til en våbentype af hidtil uset styrke. Trinity-testbomben havde en sprængkraft på ca. 25 kilotons, altså svarende til 25.000 tons TNT-sprængstof. Dermed kunne én enkelt bombe slå hundredtusindvis af mennesker ihjel og lægge en hel by i ruiner.
Præcis det skete få uger senere, da de japanske byer Hiroshima og Nagasaki blev mål for historiens første – og hidtil eneste – angreb med atomvåben. Under Den Kolde Krig holdt supermagterne hinanden i skak med atomvåben nok til gensidigt at smadre hinanden indtil flere gange, men begge sider udviklede også små taktiske atomsprænghoveder, som kunne affyres med kanoner eller morterer på slagmarken.
Den enorme energi kombineret med følgeeffekter i form af radioaktiv stråling placerede atomvåben i en militær kategori helt for sig selv.
-
Atombomben ændrede verden for altid. Her ses den første bombe, der blev detoneret 16. juli 1945 ved 'Trinity'-prøvesprængningen. Public domain
Atombomben er i en liga for sig. Her rejser en paddehattesky sig i forbindelse med en prøvesprængning af hydrogenbomben ’Ivy Mike’ i Stillehavet i 1952. Reuters/Ritzau Scanpix
.. og en ekstra:
Værnepligt
Europa og de europæiske kongehuse skælvede ved Den Franske Revolution i 1789. Fra 1792 førte flere af de europæiske kongeriger en række krige med det formål at ombringe den nye franske republik. Frankrigs mange modstandere overraskedes dog hurtigt over de store hære, landet var i stand til at samle, for de gav Frankrig mulighed for at kæmpe succesfuldt på mange fronter samtidig.
Det hemmelige våben var værnepligt for alle unge mænd – Levée en masse – hvilket dels tilvejebragte mange soldater, dels skabte en samhørighed i befolkningen, idet alle bidrog til nationens overlevelse. Tidligere havde både Frankrig og mange andre lande haft forskellige former for værnepligt, men oftest var det bondestanden, der leverede de unge mænd til militærtjenesten, som blev opfattet som uretfærdig og skabte splid i befolkningen.
Almindelig værnepligt blev indført i langt de fleste europæiske lande under og efter de franske revolutionskrige, undtagen i Storbritannien, som frem til Første Verdenskrig udelukkende rekrutterede fra de nederste samfundslag.
-
I længden blev det for slidsomt også for briterne at satse udelukkende på frivillige (hvilket denne plakat med Storbritanniens krigsminister ellers forsøger ivrigt på), hvilket endte med indførelsen af almindelig værnepligt i 1916.
Rasmus Dahlberg er historiker, forfatter og ph.d. Kristian Lindhardt er major, underviser og militærforsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier.