0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Viktor Bulla/Public Domain
Foto: Viktor Bulla/Public Domain

Petrograd var præget af vold og uro i hele 1917. Her bliver der åbnet ild mod en menneskemængde på Nevskij Prospekt.

Da revolutionen brød ud: »Det meste af, hvad russerne foretager sig, forstår jeg ikke«

En ung dansk kvinde boede og arbejdede i Petrograd, da revolutionen brød ud i 1917. Esther Aksel-Hansens breve hjem fra den russiske hovedstad giver et anderledes blik på månederne, hvor det hele gik amok i Rusland.

FOR ABONNENTER

Forholdene i byen bliver værre og værre. Skydning og plyndring hver eneste dag og nat«.

Da Esther Aksel-Hansen i 1917 kort før jul formulerede ordlyden i et brev hjem til sin mor i København, blev der samtidig skrevet afgørende verdenshistorie omkring hende. Den 26-årige danske kvinde befandt sig i Petrograd, i dag Sankt Petersborg, hvor hun blev vidne til både Oktoberrevolutionen og det efterfølgende kaos. Rusland var på randen af borgerkrig, og alene det at færdes rundt i hovedstadens gader kunne i slutningen af 1917 være ganske farligt, lod hun moren forstå:

»Forleden, da Axel og jeg havde været ude at spise middag sammen, blev der skudt mægtigt med maskingeværer ved Vinterpaladset, da vi kørte hjem, men nu har man også snart vænnet sig til det«.

Esther Aksel-Hansen havde sin daglige gang ved det danske gesandtskab i Petrograd. Her var hun ansat som kancellist, populært kaldet skrivedame. Den Axel, hun omtalte i sit brev til moren, skulle hun senere blive gift med, men på dette tidspunkt boede hun i en lejlighed i Petrograd sammen med Gerda, Isabella og Ellen – tre gode veninder, som også var skrivedamer ved gesandtskabet.

Mere eller mindre tilfældige omstændigheder havde bragt Esther Aksel-Hansen til Petrograd. I foråret 1915 var hun rejst til Rusland for at bo hos en dansk familie i Rybinsk, en havneby ved Volga-floden. Her underviste hun en lokal familie i engelsk og tog selv russisklektioner og fik på den måde styrket sine i forvejen gode sprogkundskaber.

Oprindeligt var hun vokset op i et pænt hjem på Frederiksberg som datter af den berømte billedhugger Aksel Hansen. Efter at have uddannet sig til lærerinde og dygtiggjort sig i sprog havde hun sat kursen mod Rusland. Det blev til halvandet år i Rybinsk, hvorefter hun søgte stillingen hos gesandtskabet i Petrograd. Her tiltrådte hun i foråret 1917 efter et kort ophold hjemme i Danmark. At flytte til så stor en by var noget af en omvæltning, indrømmede hun over for moren:

»Jeg kan ikke lide Petrograd som by betragtet«, skrev hun i et brev i maj 1917.

Bliv abonnent på Politiken Historie

...og få adgang til hele artiklen og meget mere!

Læs mere

Forsiden