Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
I SOVJETTIDEN BLEV UKRAINE ganske vist udbygget til industrisamfund med storbyer, kulminer og stålværker, men ellers fulgte den ene katastrofe den anden:
3-4 millioner døde i 1930’erne af sult under Stalins hårdhændede kollektivisering af landbruget, Ukraine mistede 6-8 millioner indbyggere – heraf en million jøder - under Anden Verdenskrig, i de sidste 20 år inden Sovjets sammenbrud blev ukrainsk sprog og kultur undertrykt stadigt voldsommere og 26. april 1986 havarerede en reaktor på atomkraftværket Tjernobyl (ukrainsk Tjornobyl) og sendte radioaktive skyer ud over det meste af Europa.
Hungersnøden i Ukraine og nogle tilstødende landbrugsområder østpå i Rusland i årene 1930-33 blev fortiet i Sovjettiden og dens omfang er først blevet udforsket i det selvstændige Ukraine. Der var efter alt at dømme tale om en bevidst udsultning af de ukrainske og andre landbrugsområder for at brødføde arbejderne i byerne og for at skaffe hård valuta. Landsbyerne blev af partiaktivister plyndret for alt spiseligt – også sædekorn. Der blev således eksporteret korn og levende dyr fra Odesa, mens folk besvimede på gaden på grund af sult.
Samtidig gennemførte kommunistpartiet en kollektivisering af de private bondegårde uden at det førte til nogen nævneværdig stigning i landbrugsproduktionen. Under både hungernøden og tvangskollektiviseringen blev flere hundrede tusinde bønder og deres familier sendt til Sibirien, fordi de som ’kulakker’ (storbønder) forhindrede indførelsen af kommunismen.
DISSE HUNGERÅR, holodomor, er i det selvstændige Ukraine symbol på kommunisternes undertrykkelse af ukrainere og ukrainsk kultur og holodomor har fået sit helt eget mindesmærke tæt ved et af den ortodokses kirkes helligste steder, Huleklostret (Lavra) i Kyiv.
Begivenheder under Anden Verdenskrig, hvor Ukraine led forholdsmæssigt større tab end selve Rusland, er også permanent ideologisk ammunition for Putin og hans styre. Efter Hitlers angreb på Sovjetunionen 22. juni 1941 håbede ukrainske nationalister, at de nu kunne få deres eget land. Så der var forholdsvis mange ukrainske medløbere i forhold til resten af Sovjetunionen, og nogle af dem gjorde tjeneste i de tyske kz-lejre.
Stefan Bandera (1909-59) er en central skikkelse, som Kreml ustandseligt minder ukrainerne om. Han greb allerede 1933 til terror for at befri Ukraine for kommunisterne, kæmpede mod det polske styre i Galicien og samarbejdede senere med nazisterne for dog at ende i tysk koncentrationslejr. En del ukrainere anser ham for frihedshelt, og præsident Viktor Jusjtjenko gav ham 2010 posthumt udmærkelsen ’Ukraines Helt’.
I DE FØRSTE ÅRTIER AF SOVJETSTYRE støttede myndighederne - som også mange andre nationale mindretal - ukrainsk sprog og kultur. Der var ukrainsksprogede skoler, teatre og aviser. Men den sidste kommunistiske partisekretær i Ukraine, Volodimir Sjtjerbitskij, satte fart i russificeringen.
Andelen af ukrainere i ledende stillinger faldt, og 1.000 intellektuelle kadrer mistede deres job. Andelen af ukrainsksprogede grundskoler faldt, på universiteterne blev der færre og færre forelæsninger på ukrainsk, og andelen af ukrainsksprogede publikationer gik tilbage. Omkring 1930 var tre fjerdedele af republikkens publikationer på ukrainsk, og andelen var i 1987 faldet til blot 22 procent.
Katastrofen 26. april 1986 på atomkraftværket i Tjernobyl (ukrainsk Tjornobyl), der sendte en radioaktiv sky ud over det meste af Europa og gjorde et stort område i den nordlige del af Ukraine ubeboeligt, rystede tilliden til det kommunistiske styre yderligere.
Reaktorhavariet på Tjernobyl skete nemlig på et tidspunkt, da den løse oppositionsbevægelse Rukh, der bl.a. rejste nogle af landets miljøproblemer, var ved at etablere sig. Den hæftede sig naturligvis ved, at styret gennemførte festlighederne 1. maj uden at fortælle om katastrofen.
For ukrainerne er der på positivsiden at tilføje, at efter Anden Verdenskrig kom det helt overvældende flertal af dem for første gang til at bo i samme land: Ukraine.
