0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Antonio Gisbert ’Desembarco de los puritanos en América’, 1883
Foto: Antonio Gisbert ’Desembarco de los puritanos en América’, 1883

De første puritanere landede i den nye verden i begyndelsen af 1600-tallet, og snart var den amerikanske østkyst befolket af sekter, der oplevede forfølgelse i Europa. Her en højstemt malerisk fortolkning fra 1883 af de første puritaneres ankomst til Amerika.

Byen på bakketoppen udviklede sig til en central komponent i amerikansk politik

Siden 1600-tallet har et væld af religiøse samfund søgt tilflugt og blomstret på det nordamerikanske kontinent. Sekter, kulter og frikirker har fra begyndelsen af unionens historie stået stærkt i USA.

FOR ABONNENTER

Da Charles 1. i 1625 besteg den engelske trone, blev situationen ekstra svær for puritanerne, for den nye konge var gift med en katolik, og så forekom tanken om at emigrere pludselig ikke længere så fjern. John Winthrop samlede en flåde på hele 11 skibe med omkring 700 migranter om bord, og de ankom til Salem midt på sommeren 1630.

Her grundlagde Winthrop og hans følgere kolonien i Massachusetts-bugten, som blev den anden levedygtige engelske koloni i Nordamerika efter Plymouth, etableret 10 år tidligere. I en prædiken umiddelbart før eller under selve overfarten lancerede Winthrop ideen om, at kolonialisterne skulle anlægge en »by på en bakketop«. Med denne formulering, som var inspireret af Bjergprædikenen, udtrykte Winthrop ønsket om, at den nye verden i Amerika ville blive et helligt fællesskab i pagt med Gud. Senere udviklede billedet af byen på bakken sig til en central komponent i den såkaldte amerikanske exceptionalisme, ifølge hvilken USA adskiller sig fra alle andre lande i verden.

Denne moralske særegenhed skal netop kunne tåle at blive udstillet for alverden på en bakketop – en tankegang, både John F. Kennedy og Ronald Reagan i deres egenskab af amerikanske præsidenter fremførte i taler, og som generelt har kunnet findes hos præsidenter fra begge partier op gennem historien.

Efter puritanerne var baptisterne blandt de næste kristne strømninger, som fik fodfæste i Nordamerika. Den engelske præst John Smyth havde i 1609 kastet sig over voksendåb sammen med en menighed i Amsterdam, og i 1638 blev den første baptistmenighed grundlagt i Providence, Rhode Island, syd for Massachusetts. Knap 20 år senere kom også kvækerne til Nordamerika. Denne kristne bevægelse, som ligeledes havde sin oprindelse i England, lagde vægt på den personlige erkendelse af sandheden, og dens tilhængere udmærkede sig ved hverken at fejre jul eller påske, ligesom man ikke benyttede sig af kirker, altre eller præster. I stedet handlede kristendom for kvækerne om at finde det ’indre lys’ og om at engagere sig i samfundet.

Tidligt i amerikansk historie skabte de protestantiske sekter konflikt mellem kolonierne på det politiske plan. Kolonien Providence syd for Massachusetts byggede for eksempel på sekulære principper med skarp adskillelse af det religiøse og det politiske, hvilket puritanerne i Massachusetts Bay absolut ikke var tilhængere af. Her og i Plymouth var der nemlig et nøje sammenfald mellem koloniernes politiske og religiøse ledere.

Det var i det hele taget en stormfuld tid, hvad forholdet mellem politik og religion angår. Kolonisterne var strømmet til den nye verden fra England, som i 1640’erne blev kastet ud i en borgerkrig, der sluttede med større puritansk indflydelse under Oliver Cromwell. Restaurationen fra 1660 og frem betød imidlertid en tilbagevenden til tidligere tiders politiske og religiøse forhold i den gamle verden. Dette var også tiden, hvor heksejagten hærgede i Europa, og i slutningen af 1600-tallet kom den til Massachusetts, hvor den praktiseredes med voldsom kraft. Mere end 200 indbyggere i Salem endte på anklagebænken, og processerne førte til 20 dødsdomme, hvoraf blev én eksekveret ved sammenpresning.

Bliv abonnent på Politiken Historie

...og få adgang til hele artiklen og meget mere!

Læs mere