Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Michael Alexander Langkjær: Kina frem for USA
Såfremt Biden vinder det kommende valg og gennemfører varslede ændringer på det sociale område, vil der ikke være store konsekvenser for forholdet mellem USA og Europa. Udenrigspolitisk vil Biden se Nato som hjørnestenen i sikkerhedspolitikken og være kritisk over for Rusland.
Hvis Trump vinder valget, stiller sagen sig helt anderledes på en række områder, herunder Brexit, forholdet til Nato og Rusland, udfordringerne i Arktis og Mellemøsten samt klimaproblematikken. På trods af europæisk afsmag for kinesernes behandling af Hongkong og det muslimske mindretal i Xinjiang-provinsen vil værdifællesskabet med USA blive afløst af en mere pragmatisk europæisk udenrigspolitik, der også vil opleve øget pres fra USA i spørgsmålet om eksempelvis Grønland.
Philip Christian Ulrich: Penge op af lommen
USA har haft større fokus på egne udfordringer gennem de sidste ti år, der har været præget af raceuroligheder, kulturkamp mellem de politiske yderfløje, økonomiske udfordringer for den føderale stat og et militær, som ikke længere nyder fordums overlegenhed.
Derfor har der været tværpolitisk enighed i USA om, at man skal prioritere at tilgodese amerikanske interesser og borgere. Hvorvidt denne prioritering skal ske unilateralt, som det udtrykkes i præsident Trumps ’America First’-dagsorden, eller i rammen af USA’s massive alliancenetværk, som Joe Biden lægger op til, er et åbent spørgsmål.
Uanset hvem der sejrer, vil det transatlantiske forhold blive udsat for pres. Både demokrater og republikanere vil stille større krav til europæerne om større forsvarsbudgetter. Det vil være altafgørende for f.eks. Nato’s fortsatte virke, at man finder en balance, hvor amerikanerne forbliver engageret i europæisk sikkerhed, men ikke føler, at de bliver udnyttet.
Niels Bjerre-Poulsen: Ny sikkerhedspolitik
Jeg tror, at det afhænger helt af, om det, vi har set de sidste fire år, faktisk er en ’udvikling’ eller blot et selvstændigt mørkt kapitel i USA’s historie. Det står og falder vel med, om præsident Trump bliver genvalgt. Han har jo i de forgangne år ikke blot nedprioriteret det transatlantiske samarbejde (selv om mange i den amerikanske regering har forsøgt at dæmme op for de skader, præsidenten har påført det): Han har brudt med de principper, som siden Anden Verdenskrigs afslutning har ligget til grund for samarbejdet.
Han har også eksplicit erklæret, at EU ikke var en partner, men måske en modstander (a foe). Hedder USA’s næste præsident Joe Biden, tror jeg, vi vil se en stor indsats for at forbedre det transatlantiske forhold og eksempelvis forsikre USA’s Nato-partnere om fortsat støtte til alliancen. Genvælges Trump, tror jeg, at man fra europæisk hold må gentænke mange ting, ikke mindst når det gælder sikkerhedspolitikken.
