Men derimod er det langt mindre kendt, at et tilsvarende antal danske mænd under verdenskrigen kæmpede i den amerikanske hær, foruden at et stort antal danskere tjente i andre allierede hære, bl.a. den engelske, den franske og den australske hær. Endelig lod danskere sig også værge til at kæmpe sammen med de allierede i Fremmedlegionen.
Fælles for de mange danskere, der kæmpede i den amerikanske hær, var, at de følte sig danske, og at de selv var enten udvandrere eller efterkommere af danske udvandrere. Enkelte artikler og spredte kommentarer i værker om Danmark og Første Verdenskrig nævner sporadisk deres indsats og skæbne. Man skal således lede længe efter beretninger fra danskere i den amerikanske hær.
Men de findes. Her følger historien om to nordjyder, Harald Munk og Søren Kabell Olesen, der i 1912 uafhængigt af hinanden udvandrede til Amerika. Fem år senere var de begge soldater i den amerikanske hær.
»Den første dag i kamp trængte vi tyskerne 15 kilometer tilbage – og holdt det hele dagen, og de trak sig hurtigt tilbage, indtil de fik hjælp. Ja, jeg mistede min arm og mit ben, men jeg føler, at jeg fik hævn over dem. Mange af os har været heldige, at det ikke er gået værre. Jeg fik en dag skudt min hjelm af mit hoved og min gasmaske af mit bryst. Jeg tror, at den ting, der påvirkede mig mest gennem hele oplevelsen, det var, når vi rykkede så hurtigt frem, at vi løb ind i vores egen artilleriild. Det var skrækkeligt at se vore egne drenge blive ramt af vore egne våben«.
Ordene stammer fra et interview med den dengang 28-årige Harald Munk, der blev bragt i den amerikanske avis Clearwater Republican 14. februar 1919. Han kom oprindelig fra Sørig nær Tversted i Nordjylland. I Amerika slog han sig ned i byen Orofino i staten Idaho. Fra dag to efter ankomsten til Orofino arbejdede han for en lang række forskellige arbejdsgivere og med meget forskellige arbejdsfunktioner.
Landbrug, vejbygning, brandslukning og salg var blot nogle af de mange forskellige jobs, han havde. Harald tog hurtigt den amerikanske kultur og de amerikanske værdier til sig, ligesom han hen ad vejen lærte sig mere og mere engelsk. Da det i løbet af 1916-17 stod klart for Wilson-administrationen, at USA ikke kunne holde sig ude af Første Verdenskrig, udsendte regeringen mobiliseringsordren The Selective Service Act.
Bliv abonnent på Politiken Historie
...og få adgang til hele artiklen og meget mere!
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her
