Kontantbetaling er beskyttet af loven, men der er grænser
Siden 1984 har danske forretninger været forpligtet til at modtage kontanter. Det skete som en konsekvens af dankortets indførsel som pengeformidlingssystem, og lovens sigte var blandt andet at beskytte de forbrugere, der ikke ønskede eller havde evnerne til at benytte den nye betalingsmulighed.
Men efterhånden har forbrugerne vendt kontanterne ryggen. Ifølge Nationalbanken stod kontanter i 2015 for ca. 20 procent af den samlede værdi af alle betalinger, mens de i 1990’erne udgjorde omkring af 60 procent. Og nu ønsker danske erhvervsdrivende med Dansk Erhverv i spidsen at droppe butikkernes pligt til at tage mod de bøvlede kontanter.
Men faktisk er der allerede i dag begrænsninger. I Møntloven findes en bestemmelse, som lyder på, at ingen har pligt til i én betaling at modtage mere end 25 mønter af hver enhed. Beløbet kan ifølge juraeksperten.dk højst løbe op i 968,75 kr., hvis man medbringer 25 eksemplarer af hver af de seks forskellige mønter i de danske system.
Det vil dog ganske givet være nok til at ødelægge ekspedientens dag, og en udregning baseret på Nationalbankens oplysninger om de enkelte mønters vægt løbe i 982,5 gram. Så kan det altså godt blive svært at holde bukserne oppe, hvis man har pungen i baglommen på vej til butikken.
I 1980’erne gik checkhæftet sin sejrsgang blandt danske forbrugere
Ifølge lex.dk blev der i midten af 1980’erne udstedt ikke mindre 200 mio. checks årligt, men i 2015 var tallet faldet til omkring 2 mio. styk. I 2017 tog de danske banker så konsekvensen og stoppede deres samarbejde på området, således at de ikke længere forpligtede sig til at indløse checks fra andre pengeinstitutter.
Dermed var checks som betalingsmiddel fortid herhjemme.
Checkens historie i Danmark gik dog længere tilbage. Den blev indført herhjemme i 1857, og brugen af checks betød, at den erhvervsdrivende ikke behøvede at ligge inde med store pengebeholdninger, men kunne opbevare dem i banken. Det menes, at check-lignende systemer har været i brug rundt om i verden siden antikken, men herhjemme skulle vi helt op i 1980’erne, før systemet blev allemandseje.
Dankortet fejede de gamle betalingsformer af banen, men er telefonen ved at tage over?
Mens checken gik sin sejrssgang som betalingsmetode, introducerede bankerne i 1983/84 det såkaldte Dankort i et forsøg på at rationalisere formidlingen af betalinger i Danmark.
I begyndelsen foregik betalingen med en fidus kendt som en fluesmækker, som overførte dankortoplysningerne til et papir, som skulle underskrives. Men snart kunne man betale med elektroniske terminaler og hæve penge i kontantautomater på gaden, og i slutningen af 1980’erne begyndte dankortet at tage for den gammeldags bankbog.
Dankortet som siden i vid udstrækning blev et VISA-dankort udraderede efterhånden checken som betalingsmiddel. Transaktionerne var langt hurtigere, og i forretningerne var det langt hurtigere at svinge dankortet i stedet for at skulle udfylde en check.
