Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Askov Forsøgsmølle var verdens første
Den første el-producerende vindmølle blev opfundet af den danske fysiker Poul la Cour i 1891. La Cour satte sig for at udvikle den ideelle mølle, som også kunne gemme energien til vindstille dage.
’Forsøgsmøllen’ blev opført ved Askov Højskole, hvor la Cour var underviser. I 1891 var det stadig vanskeligt og dyrt at oplagre elektriciteten, så energien blev i første omgang lagret ved at adskille ilt og brint.
Den anden forsøgsmølle stod klar i 1897 og var verdens første reelle vindmølle, som kunne lagre vindenergi og omdanne det direkte til elektricitet. Møllen var med sin innovative vingeprofil banebrydende for datidens forståelse af de aerodynamiske principper, og med henvisning til den store amerikanske opfinder Thomas Edison blev Poul la Cour med rette kaldt ’den danske Edison’.
Flere danskere var pionerer inden for aerodynamikkens verden, og blot små ti år efter lettede J. C. H. Ellehammer i 1906 fra Kløvemarkens plæne på Amager i sin flyvemaskine.
Ved la Cours død i 1908 ophørte den årlige statstøtte, som ellers have finansieret projektet siden 1891, og udbredelsen af la Cours vindmøller gik i stå.
Af frygt for at stå i en lignende forsyningskrise, som Første Verdenskrig fremprovokerede, blev der i en kort årrække gennemført flere mølleforsøg, men der herskede generelt et større fokus på at reducere omkostningerne ved konventionel el-produktion, og vindkraft blev derfor tilsidesat.
Efterspørgslen på elektricitet steg yderligere efter Anden Verdenskrig, og fordi der ikke var blevet investeret i at udvikle luftens energiske potentiale, kunne elværket ved Forsøgsmøllen – som ellers havde kørt siden 1902 – ikke følge med.
Et forsøg på at udvide værkets kapacitet blev afslået, og elproduktionen ophørte i 1958. Blot få år efter ramte en ny forsyningskrise, som for alvor satte gang i snakken om vindkraftens hæsblæsende potentiale.
Tvindmøllen satte vedvarende energi på dagsordenen
I 1973 havde Yom Kippur-krigen resulteret i, at de olieeksporterende arabiske lande i Mellemøsten valgte at reducere produktionen af råolie. Prisen på olie steg markant og udløste det, vi kender som oliekrisen. Det blev pludselig nødvendigt at tage andre energikilder i brug, og både atomkraft, men også vindkraft kom igen på tale.
Nogle af de første, som for alvor satte skub i videreudviklingen af vindenergi, var skolefællesskabet Tvind. I 1978 stod det såkaldte Tvindkraft, eller ’Tvindmøllen’, klar. Forstanderen Mogens Amdi Petersens ambition var, at vindmøllen skulle være verdens største. Det blev den også.
Ingeniøren Hans Jørgen Lundgaard Laursen, der var den primære arkitekt bag mølleprojektet, havde på forhånd sagt, at »Tvind ikke ville kunne ændre på energipolitikken« med sit projekt, men alligevel satte Tvindmøllen svingninger i gang.
Da den anden oliekrise i 1979 ramte Danmark efter uroligheder i olielandet Iran, understregede det nødvendigheden af vedvarende energikilder i stedet for at være afhængig af fossile brændstoffer.
Vestas gennembrud
Den danske virksomhed Vestas byggede oprindeligt ikke vindmøller, men producerede metalprodukter til traktorer og lastbiler. Navnet Vestas er faktisk en forkortelse af Vestjysk Staalvarefabrik A/S.
I anledning af oliekriserne i 1970’erne øjnende virksomhedens ejer, Peder Hansen, en mulighed for at sende firmaet i en ny retning.
Folketinget gav nu skattefradrag til virksomheder, som fremmede udviklingen af vedvarende energi, og det benyttede Vestas sig af. I 1979 stod den første vindmølle klar.
Det kommercielle gennembrud kom året efter, da USA i 1980 indførte en støtteordning på op til 50 procent af en mølles pris. Det førte til, at en masse vindmøller blandt andet blev købt af en stor koncern i Californien.
Vestas var dog tæt på at gå konkurs flere gange i løbet af 1980’erne, men i starten af 1990’erne begyndte tanker om klimapolitik at florere i den vestlige verden, og der kom igen øget fokus på vedvarende energi. Efterspørgslen på vindmøller steg, og i midten 1990’erne kunne Vestas bryste sig af at være at verdens største vindmølleproducent.
Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har atter sat skub i ønsker om at være uafhængig af fossile brændstoffer.
