Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
År ukendt
Noas oplevelser i Bibelen refererer måske til en stormflod i urtiden.
År 1645 f.Kr.?
Det voldsomme vulkanudbrud på Santorini kan have inspireret Platons historie om det mytiske Atlantis’ undergang.
År 79 e.Kr.
Plinius’ beskrivelse af Vesuvs ødelæggelse af Pompeji sikrede byen ikonisk status.
536 e.Kr.
To voldsomme vulkanudbrud kan have forårsaget en klimakatastrofe i Skandinavien, der inspirerede til vikingernes fimbulvinter.
1095
Under kong Oluf 1. af Danmark slår høsten fejl i hele Vesteuropa. Han får tilnavnet Hunger.
1400-tallet
Klimaforandringer betød, at en af verdens dengang største byer og tempel for hinduguden Vishnu Angkor Wat måtte forlades.
1400-1500
Som følge af den lille istid uddøde nordboerne på Erik den Rødes ø, Grønland, gradvist.
1816
Kaldt ’året uden sommer’ efter et voldsomt vulkanudbrud året før. Det inspirerer Mary Shelley til ’Frankenstein’.
2009
Det lykkes ikke statsminister Lars Løkke Rasmussen at skabe konsensus på klimatopmødet COP15 i København.