Himlen der lyser
I digtsamlingen ’Alfabet’ fra 1981 beskæftiger Inger Christensen med den frygt, der herskede i et moderne samfund, hvor atombomber og miljøkatastrofer fyldte i den kollektive bevidsthed. En tilspidset koldkrigssituation og naturens mulige rædsler havde sat sine spor og været med til at skabe frygt for, at det moderne samfund og ny teknologi ville gå bersærk. I ’Alfabet’ søger hun en forbindelse mellem sprog og natur og behandler lyrisk samfundstruslerne med en naturvidenskabelig tilgang til sproget.
næsten bladenes
hvisken i vinden;
bladene hvisker
og overdøver næsten
med stilhed himlen,
himlen der lyser,
og lyset der næsten
fra dengang har lignet
atombombens ild
lidt
Atombombens indflydelse hører ikke blot til rædslerne fra Anden Verdenskrig. Frygten for, at himlens lys ikke kun vil ligne atombombens ild, men igen være fra en atomar katastrofe, er også til stede. Frygten for, at en ny katastrofe indtræffer.
Når katastrofen indtræffer
Romeren Seneca var, ud over at være rådgiver for den frygtede kejser Nero, filosof og forfatter. I hans ’Moralske breve til Lucilius’, 8. bog, vejledte hans den sicilianske prokurator Lucilius om livet og glæden, der kommer fra visdom. I brev nummer 70 beskæftigede Seneca sig med, hvordan man bør håndtere, når en katastrofe indtræffer i livet.
Det gør han med udgangspunkt i den filosofiske retning stoicisme, der lægger vægt på, at man skal tilgå livet med rationalitet og ikke lade sig styre af sine følelser.
Når katastrofen indtræffer, knuser ulykken en, men frygten de andre, og udsigten til at blive offer gør dem lige så ulykkelige som de faktiske ofre.
Den frygt, der er forbundet med katastrofer, og frygten for, at det sker igen, mente Seneca skal håndteres med ro, fordi vi ikke kan gøre så meget ved det. Katastrofer, naturskabte såvel som menneskeskabte, er en del af tilværelsen, vi ikke kan være foruden, hvorfor de ikke må være styrende for vores liv.
Vi må acceptere, at katastrofer og ulykker sker. For at undgå, at følelserne tager over, må man således ty til den rationelle tankegang og fornuften.
Hvad reddes kan
En af de mest voldsomme naturkatastrofer i amerikansk historie ramte 29. august 2005 New Orleans, Louisiana, hvor orkanen Katrina forårsagede massive ødelæggelser og oversvømmede store dele af byen. Ud over de omfattende ødelæggelser endte orkanen Katrina med at koste hele 1.836 mennesker livet.
I fiktionsromanen ’Hvad reddes kan’ fra 2011 tager forfatteren Jesmyn Ward udgangspunkt i orkanens ødelæggelser, hvor dagene op til, under og efter opleves gennem øjnene på 16-årige Esch.
Vinden blæste i voldsomme stød, og træerne raslede. Der kom en snurrende lyd oppe fra himlen, en fløjten, der blev lavere og steg igen, gik i ring.
Ward overlevede selv katastrofen og var utilfreds med, at den så hurtigt var forsvundet fra den offentlige bevidsthed. Hun brugte denne utilfredshed til at skrive romanen, der vandt den nationale bogpris for fiktion i USA i udgivelsesåret.
Ikke kun Ward var utilfreds. Bush-regeringen mødte kritik i eftertiden for en mangelfuld håndtering og for sen reaktion på de rædsler, orkanen førte med sig.
