Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Store Nordiske Krig var en lang og udmattende omgang.
Pengene slap op, og kampgejsten forsvundet. Krigens afslutning er omdrejningspunkt for femte og sidste afsnit, hvor vi ser nærmere dens betydning for eftertiden og det magtpolitiske landkort i Europa.
Sverige, som havde mistet sin status som stormagt, gik efter den lange krig ind i ’Frihedstiden’. Regenten blev frataget sin enevældige magt og et rigsråd fungerede som et slags parlament. Centralt for tiden var Sveriges udenrigspolitiske retning. Skulle svenskerne gå i offensiven og genoprette det gamle imperium eller føre en mere fredssøgende politik?
Danmark var officielt på sejrherrernes side, men det var en dyr omgang, som den økonomiske erstatning på 600.000 rigsdaler ved Frederiksborgfreden i 1720 på ingen måde kunne dække. Det var også kun et plaster på såret, at Sverige også mistede toldfrihed i Øresund. Vigtigere var det, at Danmark fik styr på sin sydgrænse og stækkede den gottorpske fyrste, som længe havde været en splint i foden for den dansk-norske konge.
Danmark gik nu ind i en lang periode med fred, men den kom Tordenskjold ikke til at nyde godt af. Han drog kort efter krigen på en udenlandsrejse, der sluttede før planlagt med en fatal duel uden for Hannover i det nordlige Tyskland. Hvad skete der? Og hvorfor valgte Tordenskjold at duellere med kårde, når nu han var en dårlig fægter? Få svaret i udsendelsen.
Serien laves i samarbejde med Politikens Forlag, der netop har udgivet historiker Dan H. Andersens store dobbeltværk om Store Nordiske Krig. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed under tilrettelæggelsen.
