0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
British Library
Foto: British Library

Lindisfarne-evangelierne fra omkring år 700 anses for det smukkeste manuskript fra det angelsaksiske England. De er fra øen Lindisfarne, der blev angrebet af vikinger i 793.

Må man bruge ordet 'angelsaksisk'? En moderne strid om et gammelt ord

Betegnelsen ’angelsaksisk’ er omstridt blandt middelalderforskere. Termen bruges racistisk og undertrykkende, mener nogle, mens andre maner til besindighed. Mads Ravn fra VejleMuseerne tilhører sidste kategori og redegør her for sagen.

Politiken Historie
FOR ABONNENTER

I 400 år er ordet ’angelsaksisk’ blevet brugt til at betegne den kultur, det sprog og det folk, der dominerede England i perioden fra ca. 410 til 1066. Men nu ønsker en række forskere inden for forskningsområdet (på engelsk Anglo-Saxon Studies) at skrotte termen.

Forskerne mener, at den er blevet misbrugt af racistiske grupper. Og måske er brugen af ’angelsaksisk’ endda udtryk for den hvide mands overherredømme, den koloniale arv og for den underliggende racisme i middelalderstudier i almindelighed og i de engelsktalende lande i særdeleshed.

Den akademiske strid kulminerede i september 2019, da den irskcanadiske forsker Mary Rambaran-Olm, der selv er ikke-hvid, meddelte, at hun ikke ønskede at fortsætte som viceformand for den prestigefulde forskningsorganisation International Society of Anglo-Saxonists (Isas).

Særligt
juletilbud

4 magasiner for kun 349 kr.

Læs mere

Annonce