0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Statens Museum For Kunst
Foto: Statens Museum For Kunst
Politiken Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Højhellig helligdag: Store bededag - og Struensees misforståede rolle

Her er tre markante øjeblikke i historien om tidens mest omdiskuterede helligdag.

Politiken Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal vi til at smøre madpakker i stedet for varme hveder aftenen før store bededag?

SVM-regeringens forslag om at sløjfe store bededag er blevet dansk politiks varmeste emne. Men kender du egentlig historien bag den store dag? Her er tre nedslag i en over 300 år lang historie.

Store bededag blev en superhelligdag

Danmark blev formelt protestantisk i 1536, og kort efter Reformationen sløjfede man en lang række katolske helligdage til ære for romerkirkens mange helgener. Til gengæld indførte man flere bede- og bodsdage, hvor det gjaldt om at folde hænderne og bede i et forsøg på at formilde Guds vrede i overensstemmelse med den strenge protestantisme, man praktiserede dengang.

De var netop de dage, man i den tidlige enevælde valgte at samle i én superhelligdag, eller, som det lød i forordningen af 1686: »en Extraordinarie Bede-Dag«.


Kilde Danmarkshistorien.dk
Foto: Kilde Danmarkshistorien.dk

I denne forordningen gjorde Christian 5. det vitterligt, at der skulle indføres en 'Extraordinarie Bede-Dag'. 'Kong Christian 5.s Forordninger og andre Aabne Breve'/danmarkshistorien.dk

Store bededag begyndte allerede dagen før kl. 18, hvor handel, spil, arbejde og udskænkning af alkoholiske drikke skulle ophøre. Det er også derfor, vi har tradition for at spise forbagte hveder. De kunne varmes derhjemme – for så havde bageren nemlig mulighed for at holde fri.

Kunne 1600-tallets danskere så hygge sig med en dejlig fridag uden pligter? Helt bestemt. Såfremt man mente, at gudstjenester var lig med afslapning. Dagen bød nemlig både på morgengudstjeneste, højmesse, tolvprædiken og aftensang. Og ædruelighed var ifølge forordningen en selvfølge, så heller ikke den fridagsfornøjelse kunne man hygge sig med. Det var jo vigtigt, at folk fuldt ud kunne dedikere dagen »sig til Herren deris Gud af gandske Siæl og Hierte.«

Dengang var helligdage ikke på samme måde som i dag et kærkomment pusterum i en travl hverdag. Det var en dag fyldt med religiøse pligter, og der vankede bøder, hvis man f.eks. forsøgte at snige sig uden om de kirkelige handlinger. Årvågne kirketjenere sikrede i øvrigt, at medlemmer i menigheden ikke tog sig en lur under kirkehandlingen.