0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe

Rockermord, chillums og gadekampe: Gentagne forsøg på at kvæle salget har præget hashgadens historie

Her er seks afgørende nedslag i Pusher Streets historie.

Politiken Historie

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.

Der skal være dobbeltstraf for køb og salg af hash på Christiania, og hvis det står til justitsminister Peter Hummelgaard (S), skal Pusher Street lukkes permanenet og ikke bare for en tid. Men hashsalget på landets nok mest omdiskuterede 100 meter har det med at poppe op igen og igen.

De væltede træboder er blevet skilt ad og igen bygget op i pendulfart. Boderne er blevet tømt og ryddet af ordensmagten flere gange om ugen år efter år. Selv christianitterne har flere gange sat foden ned og fjernet rub og stub.

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Natten til tirsdag 8. august 2023 blev Pusher Street på Christiania blokeret med store containere af anonyme christianitter, der ikke længere vil leve med det ulovlige hashsalg. Containere og betonblokke lukkede seks ud af syv indgange til Pusher Street.

Junkblokaden: Kampen mod de hårde stoffer banede vejen

Over 2.000 mennesker var samlet i Den Grå Hal på Christiania 28. oktober 1979. Nu ville de sige fra overfor de hårde stoffer, og de besluttede sig for at gribe ind øjeblikkeligt.

Det blev et afgørende vendepunkt i Christianias historie.

For fristaden, der blev etableret i 1971, havde ændret karakter. Særligt heroinen og kokainen havde gjort sin entre og forrået miljøet. Nu indførte christianitterne en junkblokade for at komme den hårde narkotika til livs.

Helt konkret stillede de sig op foran indgangen og visiterede alle dem, der ville entrere Christiania. Patruljerne arbejdede i døgndrift, og hvis de mistænkte en for at være afhængig af hårde stoffer, tvang de vedkommende til at aflevere en urinprøve.

Hvis den var positiv, havde man kun to valg: Enten tog man i mod tilbuddet om et halvt års afvænning, eller også forlod man Christiania for altid. Pusherne med hårde stoffer blev smidt ud med magt.

Hashen blev dog på ingen måde bandlyst, tværtimod blev den accepteret. Hvilket banede vejen for det systematiske hashsalg på Pusher Street.

Erik Petersen
Foto: Erik Petersen

» Junk og vold kører Christiania ned«, 19. maj 1978.

Dan Turell gav Pusher Street fire ud af fem Chillum’er

I 1985 var det hverken politi, bander eller hårde stoffer, der havde afholdt den selvudnævnte »kritiske ryger« Dan Turèll fra Pusher Street. Det var derimod en påstået forringelse i »betjeningen af kunderne«, som Vangede-digteren skrev i Politiken.

Det skyldtes først og fremmest »manglen på import af råvarer af virkelig kvalitet«, måtte man forstå.

Turèll blev dog overrasket.

1. februar ankom han og en ledsager til »en frokost-pibe« på Pusher Street, og efter at have røget sig igennem både grøn marok, rød libanion og hovedpiben, der »naturligvis« skulle være en sort nepal, kvitterede forfatteren med fire ud af fem chillum’er til Pusher Street i sin anmeldelse.

Særligt indholdet i den sidstnævnte hoved-pibe imponerede skribenten: »En dybsort honning-nepal af den art, man vist næppe har set siden 60erne – den bløde, klæbrige, harpiks-agtige sort, der ved den blotte indånding synes at forføre en til den fjerneste Orient«, skrev han.

Rockermord tre dage før juleaften

Selvsamme år som Dan Turéll røg tjald i arbejdstiden, skete der ifølge Ekstra Bladet en »regulær likvidering« på fristaden. Mordet blev dengang beskrevet som en uhyre rå og veltilrettelagt henrettelsesaktion.

Den 38-årige Bullshit-rocker ’Høvding’ - Anker Walther Markus - blev dræbt af otte skud. Mejet ned af tre mænd i joggingdragter.

Han blev endnu et offer i konflikten mellem de to rivaliserende rocker-grupperinger Bullshit og Hells Angels. En konflikt der på få år kostede tolv mennesker livet, og konflikten endte først da Bullshit brændte deres rygmærker og overgav sig efter mordet på deres ’præsident’ kaldet Makrellen.

Lars Hansen
Foto: Lars Hansen

Begravelsen af Henning Norbert Knudsen alias Makrellen. Han blev myrdet af Jørn “Jønke” Nielsen fra den rivaliserende rockerklub Hells Angels på Amager. Jønke flygtede efterfølgende ud af landet, men blev senere idømt 16 års fængsel for drabet.

Handlen flyttes til Pusher Street

I 1989 var hashen alle vegne på Christiania, men beboerne ville have det begrænset. Så 10 år efter junkblokaden lukkede christianitterne den oprindelige hovedport med en mur, og samtidig blev der malet en gul streg i Pusher Street, der afgrænsede gaden og markerede, hvor og hvor der ikke måtte sælges hash.

Selv om Pusher Street allerede havde fået sit navn i starten af 1980’erne, blev den nu for alvor samlingspunkter for pusherne.

Keldsen Jonna
Foto: Keldsen Jonna

Christianitter bygger en mur, som skal dæmme op for hashhandelen. Juni 1989. (Jonna Keldsen/Polfoto)

Gadekampe, bål og barrikader

Der blev blæst til kamp mod hashmarkedet i 1992, og det førte til gadekampe, bål og barrikader. Christiania skulle renses for hash, og kampklædt politi i massevis kæmpede mod christianitter og udefrakommende.

Episoderne gentog sig i de følgende måneder, hvor politiet tog kreative metoder i brug. Blandt andet forklædte to civilbetjente sig og sneg sig ind på Pusher Street. Den ene agerede handicaphjælper, mens den anden spillede invalid i en kørestol. Pludselig sprang de op og kastede sig over to hashhandlere.

Den intense patruljering på Christiania varede 15 måneder, før Poul Nyrup Rasmussens justitsminister, Erling Olsen (S), indgik julefred med christianitterne 23. december 1993.

I en rapport fra 1994 slog Amnesty International fast, at dansk politi havde mishandlet borgerne ved at bruge benlås, som er en smertefuld passiveringsmetode. Efter video-dokumentation og omfattende debat blev indgrebet forbudt.

Freden var dog kortvarig, allerede i 1995 gav den nye justitsminister, Bjørn Westh (S), politiet frie hænder til at slå ned på hashhandlen igen, ifølge DR.

Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe

Foghs kamp mod narko

Med den politiske handlingsplan ’Kampen mod Narko’ fra 2003 kaldte Anders Fogh Rasmussens VK-regering endnu engang til kamp mod de brune klumper på Christiania. Nu skulle den stå på nultolerance overfor hashhandel.

I januar 2004 kom christianitterne og pusherne dem dog i forkøbet, de ryddede i fælleskab alle hashboderne i Pusher Street. Et halvt år forrinden havde den dæværende politidirektør proklammeret, at ordensmagten var klar med en plan for rydningen.

Ikke overraskende vendte pusherne som så mange gange før tilbage til hashgaden. Vi stopper her i 2004, men det blev ikke sidste gang, at pusherne for en kort bemærkning måtte søge nye græsgange, før de igen vendte tilbage til Christiania.

Annonce

Forsiden