Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Der skulle simpelthen ske noget nyt. Efter Første Verdenskrigs ødelæggelser og den spanske syges hærgen var der overalt et udbredt ønske om forandring.
Det blev til de brølende 1920’ere, der på mange måder var et sammenstød mellem gammelt og nyt. Individualistiske unge ønskede fri livsudfoldelse, men blev mødt med forargelse af en ældre generation, der havde svært ved at forstå de unges opgør med normer, de anså for naturlige.
Ny radikal kunst og poesi opstod i årtiet, jazzen brød igennem, og en ny generation af kvinder satte spørgsmålstegn ved tidens snævre kønsidealer og forsøgte med korthårsfrisurer og kørekort at gøre sig til herrer over egne liv – og med seksualoplysning og fosterfordrivelse at vinde kontrol over deres egen krop.
Allerede i 1919 skød den unge digter Emil Bønnelyckes en ny epoke i gang med sit berømte pistolskud under en oplæsning i Politikens Hus, og i 1928 satte entertaineren Josephine Baker København på den anden ende. Hendes vovede show var at »lede kloakvand ind over den københavnske ungdom«, mente de kyske, mens andre i den fransk-amerikanske stjerne så vejen til noget oprindeligt og naturligt, som det moderne menneske havde glemt.
Efter krisen kom et oprør, hvor de unge satte spørgsmålstegn ved de fastgroede normer – lidt som i dag, hvor unge opløser kønnene og søger at vinde kontrol over egen krop. Og ofte med udgangspunkt i kunst og populærkultur.
I torsdags udkom den nye udgave af Politiken Historie af Politiken Historie med et stort tema om årtiet, der udfoldede sig mellem af slutningen på Første Verdenskrig og krakket på Wall Street i 1929.
Læs f.eks. professor Poul Duedahls artikel om 20’ernes tidsånd og Emil Bønnelyckes ovennævnte pistolskud.
Og husk sikkerhedsselen, når professor Martin Zerlang fortæller om dengang, Ford producerede automobiler på samlebånd i Københavns Sydhavn og ændrede ikke bare vores forståelse af transport, men også satte fart på vores arbejdsliv og vores forståelse af nærmest hele tilværelsen.
Læs hele det nye magasin, som udkom i torsdags lige her.
Det skal du opleve:
Kronborgs Forbandelse. Frederik 2.s gamle slot Helsingør blænder i efterårsferien op for familieaktiviteten Kronborgs Forbandelse. Der foregår mystiske ting, men har det mon en naturlig forklaring? Kongen har brug for hjælp, og det er op til gæsterne at få talt med slottets beboere at få opklaret, hvad der mon ligger bag.
Museet oplyser desuden, at der dagligt vil blive affyret kanonsalut kl. 12 og kl. 15. Bum.
Vikingeborg. Mød vikingerne på Fyrkat. 16.-24. oktober er Vikingegården ved den gamle ringborg fyldt med vikingeliv. Publikum kan i løbet af ferien opleve plantefarvning af uld og hør, fletning af kurve, keramik, smedning, ildslåning, buebyggeri og meget andet.
Slutreplikken
Er du for doven til at trampe rundt med metaldetektor på danske pløjemarker på jagt efter de næste guldhorn? Så kan du holde dig orienteret om andres fund på hjemmesiden DIME. De tre arkæologer bag databasen er netop blevet hædret med den største pris inden for arkæologien herhjemme – Erik Westerby-prisen på 100.000 kroner – for deres arbejde med at holde styr på de tusindvis af fund, der bliver gjort rundt om i Danmark. Tillykke!
