Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
»Kejseren er kineser« – det eksotiske Kina
I første halvdel af 1800-tallet var Europa præget af fascinationen af ’kineserier’. ’Riget i Midten’ var endnu ikke blevet trådt under fode af Vesten, og varer som porcelæn og te var højt skattede.
»I Kina ved du jo nok er kejseren en kineser, og alle de han har om sig er kinesere. Det er nu mange år siden, men just derfor er det værd at høre historien, før man glemmer den! Kejserens slot var det prægtigste i verden, ganske og aldeles af fint porcelæn, så kostbart, men så skørt, så vanskeligt at røre ved, at man måtte ordentlig tage sig i agt.
I haven så man de forunderligste blomster, og ved de allerprægtigste var der bundet sølvklokker, der klingede, for at man ikke skulle gå forbi uden at bemærke blomsten«.
H.C. Andersen indfanger her lynhurtigt det eventyrlige og romantiske ved det eksotiske og fjerne Kina. En perfekt kulisse for historien om nattergalen med den smukke sangstemme.
H.C. Andersen, ’Nattergalen’ (1843)
Den asiatiske vælde – Kulturmøde i Fjernøsten
Ved det 20. århundredes begyndelse havde Vestens forhold til Kina ændret sig. Det asiatiske storrige var presset af vestlig imperialisme, og landet blev anset som både fattigt og tilbagestående. Ikke desto mindre både fascinerede og skræmte især Kinas enorme størrelse og talrige indbyggere europæerne.
»Råbene vågned i Peking/
De travle kineseres vræl/
forkyndte, at alle begyndte/
at trave på hårdhudet hæl/
Og løbet for livet var atter / i gang i de støvede gader/ En kuli skreg Hæi, og en sælger skreg Ah/ og det klang fra metalliske plader/«.
»Asiatisk i vælde er angsten«, skrev Tom Kristensen i nøgleromanen ’Hærværk’ fra 1930. Hans ekspressionistiske forfatterskab var dybt præget af hans rejse til Kina i 1920’erne, hvilket citatet også vidner om.
Tom Kristensen, ’En morgen i Peking’ fra ’Påfuglefjeren’ (1922)
Kinesere i Danmark? – Dem udstiller man da i Tivoli
Omkring år 1900 var den europæiske imperialisme på sit højeste. Men de færreste mennesker havde mulighed for at rejse så langt væk og selv opleve det fjerne folk. Derfor udstillede man i 1902 kinesere i Tivoli, så folk kunne betragte eksotiske fremmede uden at skulle rejse halvvejs rundt om kloden.
»Hvem er du? San kan se det i hendes blik, at det er det, hun spørger om lige i det øjeblik, men det er ikke ham, hun spørger. Hun spørger sig selv, og det gør hende så helt ubegribelig smuk, at San ikke ved af andet end at tage græshoppen frem og række den ud gennem gitteret«.
Det ulige kulturmøde udmundede sig bl.a. i en skæv kærlighedshistorie mellem en af de udstillede kinesere, San Wung Sung, og en besøgende, Ingeborg Danielsen. De elskende måtte kæmpe imod både det hårde danske klima og omgivelsernes fordomme. Flere generationer senere skrev forfatteren Jesper Wung-Sung sine oldeforældres historie som roman.
Jesper Wung-Sung, ’En anden gren’ (2017)
