Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Lyt
Lyt til artiklen: Kuriosa - socialistiske svin og monopolistisk kvæg
Lyt til artiklen: Kuriosa - socialistiske svin og monopolistisk kvæg
I juni 1964 var sovjetlederen Nikita Khrusjtjov på visit i Danmark. Besøget var en succes – Khrusjtjov kom fint ud af det med statsminister Jens Otto Krag og ikke mindst med statsministerfruen Helle Virkner. Men tonen blev alligevel skarp indimellem.
I en improviseret tale på Dalum Landbrugsskole på Fyn ytrede Khrusjtjov, at Danmark undervurderede det sovjetiske landbrugs formåen.
»I har et godt svinehold her, men vore svin går ind for det socialistiske system. Mejeribruget her er fortræffeligt. I har glimrende køer med en høj malkning og en høj smørprocent, men de er monopolistiske. Vi kan godt stille vore Sovjet-tyre over for jeres, og lad så dem selv afgøre sagen«, spruttede Khrusjtjov.
Gudskelov udviklede det sig aldrig til en dansk-sovjetisk tyrekrig.
Nikita Khrusjtjov kigger skeptisk på et kapitalistsvin under sit besøg på et dyrskue på Bellahøj i København...
... sovjetlederen var tilsyneladende mere venligt stemt over for kvæget.
Kilde: Politiken 19. juni 1964