Ublu tilståelser på landsdækkende fjernsyn
Formandsskift en masse, en umage regering hen over midten med en statsminister, en vicestatsminister og, nå ja, en eksstatsminister i front. Løftebrud, vælgerflugt og partier på fløjene, der suger stemmer til sig fra de gamle bastioner. I hvert fald i meningsmålingerne.
Dansk politik anno 2023 er ikke gået stille for sig.
»Det kan godt være, der er opbrud i dansk politik i disse dage. Men intet imod det opbrud, der var, da jeg første gang var i valgkamp«. Sådan lød analysen sidste år fra Bertel Haarder (V) i et debatindlæg i Information.
Det valg, Haarder skriver om, var intet mindre end det såkaldte jordskredsvalg 4. december 1973.
I år er det 50 år siden, at der blev vendt fuldstændig op og ned på det politiske landskab herhjemme. De helt store vindere ved valget dengang blev en vis Mogens Glistrup (Fremskridtspartiet) og udbryderen Erhard Jakobsen (Centrum-Demokraterne).
Førstnævnte ramte dele af folkesjælen med vilde analyser, programpunkter og ublu tilståelser på landsdækkende fjernsyn:
Forsvaret skulle erstattes af en telefonsvarer, som afspillede sætningen ’Vi overgiver os’, på russisk, måtte man forstå. Skattesnydere skulle hyldes og var at sammenligne med jernbanesabotørerne under besættelsen.
»De gør et farligt job, men de gør et fædrelandsnyttigt job«, lød det fra den kommende partileder i tv-programmet ’Focus’ under monopoltiden i 1971.
Det var dog angiveligt en tom benzintank, der spillede den afgørende rolle op til det historiske valg.
Katastrofe for de gamle partier
»Katastrofevalg for de gamle partier i tinget«, lød det på Politikens forside dagen derpå.
Spændingerne var vokset i det Anker Jørgensen-ledede Socialdemokrati op til valgudskrivelsen. Partiets venstrefløj var blevet styrket, og det fik Erhard Jakobsen til at melde sig ud af Socialdemokratiet og i protest danne sit eget parti: Centrum-Demokraterne.
Jakobsen understregede, at partiet ikke ville have en ideologi i klassisk forstand, men derimod en række holdninger, der gjorde det til et borgerligt midterparti, der kæmpede imod yderfløjenes indflydelse på dansk politik.
Et borgerligt midterparti, der vil have mindre indflydelse til yderfløjene, hvor er det nu, man har hørt det før? Var det Lars Løkke, han hed?
Den tomme benzintank
Jakobsen lovede dog fortsat at være en del af det parlamentariske grundlag for Anker Jørgensens (S) socialdemokratiske regering, men blot et døgn efter dannelsen af CD udeblev Erhard Jakobsen fra afstemningen om en skattelov, der var afhængig af hans mandat.
Det udløste et folketingsvalg. Man måtte forstå på Centrum-Demokraternes formand, at han var løbet tør for benzin på vej ind til Folketinget fra sit hjem i Bagsværd. Og bilens reservedunk var tom, for konen havde tømt den i plæneklipperen.
Anker Jørgensen opfattede fraværet som et attentat på regeringen, gik prompte på talerstolen og udskrev valg.
Det blev startskuddet til jordskredsvalget, der markerede det største vælgerskred i Danmarks historie. Næsten 44 pct. af vælgerne skiftede parti. Det Konservative Folkeparti blev halveret, og Socialdemokratiet fik det værste valg siden Første verdenskrig. Før valget var der fem partier i Folketinget, efter valget ti.
Fremskridtspartiet stormede ind med 15,9 pct. af stemmerne, mens CD fik 7,8. Dansk politik gik ind i en ny æra.
