Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Lyt
Lyt til artiklen: Et historisk maleri - Undersåt i eget hus
Lyt til artiklen: Et historisk maleri - Undersåt i eget hus
Ved første øjekast kan det ligne den kongelige danske flåde, der i sin magt og vælde håndhæver kontrollen med de hjemlige farvande. Men skibene ud for Kronborg er ikke danske. De blå-hvide flag med andreaskors, som blev brugt af den kejserlige russiske flåde før 1917, afslører, at det er fremmede fartøjer, som har fundet vej til Øresund.
Marinemaleriet ’Det russiske linjeskib ’Asow’ og en fregat til ankers på Helsingørs red’ fra 1828 af den danske kunstner C.W. Eckersberg (1783-1853) viser med al ønskelig tydelighed, hvor udsat Danmark var i 1800-tallets Europa. Med landets beliggenhed ved hovedfærdselsåren mellem Østersøen og resten af verden kunne man nemt komme i klemme i en storpolitisk konflikt.
Billedets altdominerende element er det russiske linjeskib ’Asow’, datidens kraftigste skibstype, samt en mindre fregat, der blev brugt til lettere rekognosceringsopgaver. Til venstre for skibene ses et af kongerigets vigtigste symboler, Kronborg, hvorfra Danmark i sin storhedstid i 1500- og 1600-tallet opkrævede den særdeles indbringende Øresundstold, en told, der faktisk først blev endeligt afskaffet i 1857. Videnskabsmanden Tycho Brahe (1546-1601) kaldte i sin tid Øresund »Danmarks Hellespont« efter det smalle og meget trafikerede stræde nær vore dages Istanbul, i dag Dardanellerstrædet.
Hvordan kan de russiske skibe ligge så hjemmevant og samle truende skyer over de farvande, den danske flåde før havde vogtet så nidkært over?
Det gamle magtsymbol Kronborg ligner et mikroskopisk mindesmærke for Danmarks fjerne storhedstid. Slottet fremstår på maleriet småt ved siden af det store russiske krigsskib. I baggrunden skimtes yderligere nogle skibe, måske nogle af de mange handelsskibe, der sejlede igennem sundet og viste Øresunds økonomiske betydning. Den lille robåd i forgrunden er med til at understrege linjeskibets størrelse og kan måske ses som et symbol på Danmarks nye rolle som miniput i det europæiske magtspil. I forgrunden ses blå himmel og hvide skyer, men i horisonten anes der optræk til uvejr og storm.
Hvordan kan de russiske skibe ligge så hjemmevant og samle truende skyer over de farvande, den danske flåde før havde vogtet så nidkært over?
Eckersbergs skildring er malet mere end 10 år efter Napoleonskrigenes afslutning i 1814, hvor Danmark mistede både krigsflåden og Norge og dermed også de sidste rester af stormagtsstatus i Østersø-området. Danmark var fuldstændig afhængig af andre magters støtte – præcis som i dag. Den stærke mand i Østersøen var nu Ruslands tsar. Landets Østersø-flåde var blandt Europas stærkeste, og i 1820’erne blev den gentagne gange sendt ud af de vante farvande for at tage på togt i Middelhavet, hvor den nye græske nationalstat var i færd med at løsrive sig fra Ruslands arvefjende, det muslimske Osmannerrige.
Rusland støttede ivrigt det græske, nationale oprørsforsøg med militære midler, og i denne bestræbelse var Østersø-flåden et nyttigt redskab. Men for at kunne hjælpe til i Middelhavet var det nødvendigt for Rusland at sende skibe gennem de danske farvande – og det fik de lov til. Danskerne skulle ikke nyde noget af at lægge sig ud med den nye stormagt. Billedet viser således tydeligt den slet skjulte trussel fra russisk side: Hvad der var gået galt i forbindelse med Københavns bombardement og flådens konfiskation i 1807, kunne sagtens ske igen, hvis ikke danskerne artede sig og lod de russiske skibe passere.
Maleriet anses i dag for at være blandt Eckersbergs hovedværker. Han var en af de toneangivende kunstnere i den danske guldalder, den kunstneriske opgangstid, der fulgte de storpolitiske ulykker i begyndelsen af 1800-tallet. Eckersberg havde som ung rejst i Europa og han påvirkede både kunstnere og befolkningens kunstsmag igennem sine ofte meget virkelighedsnære billeder.
Men Eckersberg viser ikke en specifik scene ved Helsingør, og maleriet er ikke en virkelighedstro gengivelse af russiske krigsskibe ud for Helsingørs red i 1828. Eckersberg var fantastisk interesseret i skibe og marinemalerier i det hele taget. Over flere år havde Eckersberg derfor studeret flere forskellige russiske skibe, blandt andet i 1826, hvor han havde begivet sig mod Helsingør og tegnet tre russiske linjeskibe. I sommeren 1827 havde han set linjeskibet ’Azov’ i Københavns Havn som flagskib (altså det skib, som admiralen befandt sig på) for en eskadre krigsskibe på vej til Middelhavet. Her deltog ’Azov’ i Middelhavet 20. oktober samme år med franske og britiske krigsskibe i Slaget ved Navarino, hvor osmannernes flåde blev udslettet i verdenshistoriens sidste store søslag mellem gammeldags sejlskibe. Det var på mange måder en dramatisk begivenhed, da Grækenland efter 400 års tyrkisk overherredømme i 1830 endelig vristede sig fri og grundlagde den græske nationalstat, vi kender i dag.
Da Eckersberg i sommeren 1828 endnu en gang så et par russiske krigsskibe, et linjeskib og en fregat i Københavns Havn, må hans tanker være gået til Slaget ved Navarino. Han udførte da nogle detaljerede tegninger af skibene og rekvirerede desuden skibstegninger fra Holmen i København for at gengive skibene så realistisk som muligt. Ikke desto mindre forhøjede Eckersberg det store linjeskib med et ekstra kanondæk og formindskede samtidig fæstningen Kronborg væsentligt, så der ingen tvivl skulle herske om magtforholdet mellem slot og krigsskib. Eller i overført betydning: mellem Danmark og Rusland.
Det har muligvis været fristende for Eckersberg at kalde linjeskibet på maleriet ’Asow’ som følge af de dramatiske begivenheder, skibet havde deltaget i (skibets navn staves faktisk ’Azov’), selv om det egentlig ikke var det skib, han så i 1828. Dernæst har farvandet ud for det berømte Kronborg efter Eckersbergs mening måske udgjort en mere dramatisk og naturlig ramme om skibet end Københavns Havn. Eller også har han simpelthen taget fejl af de ganske ens skibe, der i en lind strøm passerede igennem de danske farvande i de år og konstant mindede danskerne om deres nye rolle som undersåt i eget hus. Under alle omstændigheder kan Eckersbergs maleri på ingen måde leve op til moderne standarder for pressefotos, men er som kunstværk i stedet i stand til præcist at skildre den tid og de udfordringer, Danmark stod over for i 1800-tallet og til dels stadig konfronteres med i dag.
