0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fiskeri og Søfartsmuseet
Illustration: Fiskeri og Søfartsmuseet

Esbjergs dokhavn i 1890’erne. Havnen blev hurtigt et vigtigt centrum for dansk eksport.

Danske steder: Esbjerg – Porten mod vest

Efter nederlaget i 1864 manglede Danmark en havn på Vestkysten og valget faldt på en udørk ud for Fanø. De gamle købstæder Ribe og Varde var rasende over at blive forbigået, men egnen blev aldrig den samme igen. I år fylder Esbjerg Havn 150 år.

Politiken Historie
FOR ABONNENTER

Esbjergs udvikling fra forblæst flække til en af landets største byer er unik i danmarkshistorien. Byen er ikke en gammel købstad som Aalborg, Odense eller Aarhus. Den har hverken latinerkvarter eller domkirke, og byens pludselige vigtighed er en konsekvens af politiske beslutninger taget i København i kølvandet på krigsnederlaget i 1864. Stigende efterspørgsel på levende danske kreaturer og andre landbrugsvarer i England gjorde det nødvendigt med ny infrastruktur, da man måtte syd for grænsen for at få skibet dem afsted fra Vestkysten. Derfor var sagen klar for både fremskridtsbegejstrede og nationalt sindede.

I Henrik Pontoppidans (1857-1943) filmaktuelle romanklassikker Lykke-Per (udg. 1898-1904) drømmer hovedpersonen Per Sidenius om at få gennemført et vældigt ingeniørprojekt, der skal løfte det forsømte Jylland ud af sin oversete position i det lille danske rige. De vældige kanalprojekter, som blandt andet skal forbinde Vejle Fjord med Varde Å og dermed Vesterhavet, skal løfte den fattige og underudviklede landsdel op af dyndet.

Projektet blev hverken til noget i fiktionens eller virkelighedens verden. I stedet blev anlæggelsen af Esbjerg havn et de vigtigste bidrag til at få Danmark på fode efter tabet af Slesvig-Holsten og vestkystens vigtigste havne Altona, Husum og Tønning. Tidligere kunne danske skibe sejle gennem Ejderkanalen mellem Østersøen til Nordsøen og dermed undgå den lange og risikable rute nord om Jylland. Men efter krigsnederlaget lå den smutvej i et andet land. Kort efter nederlaget begyndte man derfor at undersøge mulighederne for etablering af en ny havn med jernbaneforbindelse til resten af landet.