Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Da sovjetlederen Nikita Khrusjtjov (1894-1971) 16. juni 1964 skridtede Langelinie af, synede han med sine blot 165 centimeter ikke af meget ved siden af den danske statsminister Jens Otto Krag (1914-1978). Dog var der ingen tvivl om, hvem der var den lille i forholdet. Billedet viser det dansk-russiske forhold, som det er fremstået igennem historien: Umiddelbart venligt og respektfuldt, men samtidig med en understrøm af magtpolitiske interesser lige under overfladen.
Den kolde krig havde været på sit højeste med Cuba-krisen to år forinden. Truslen drev over, og det var nu tid til afspænding mellem øst og vest. Danmark var militært ubetydelig, men geostrategisk vigtig, og Sovjet ønskede mere samhandel mellem landene. Der var nok at tale om.
Besøget forløb glimrende, og de to statsmænd kom godt ud af det med hinanden. Men spændingerne mellem Vesten og Østblokken fortsatte med skiftende intensitet i de følgende årtier.
Dansk-russisk historie har mere end tusind år på bagen og rækker langt ud over den kolde krig. Det er en fortælling om alliancer, fjendskab og tætte ægteskabelige forbindelser. Det begyndte som et ligeværdigt forhold, men siden måtte danskerne træde varsomt og tilpasse sig. Som det eksempelvis fremgår i temaet, er russiske krigsskibe i danske farvande ikke et helt nyt fænomen, selvom en atomubåd i Storebælt trak mange overskrifter i sommeren 2017.
Vi kommer til at diskutere Rusland mange år fremover. Temaartiklerne kan bidrage med historiske nuancer til de samtaler.
