Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Lyt
Lyt til artiklen: Det glemte imperium
Lyt til artiklen: Det glemte imperium
Vi skylder at kende mere til forholdet mellem Danmark og Grønland. For er der tale om en koloni eller en ligestillet del af rigsfællesskabet? De fem historikere, der har bidraget til dette nummer, ser forskelligt på spørgsmålet.
Vikingerne i Grønlands storhed og fald beskrives i dr.phil. Thorkild Kjærgaards artikel om skandinavernes bosættelser i middelalderen. Hans pointe er, at nordboerne ankom før inuitterne, og at danske konger hævdede retten til Grønland også efter nordbosamfundets kollaps. Derfor har Grønland i hans øjne aldrig været en koloni.
I Simon Mølholms skildring af missionæren Hans Egede i 1700-tallet fremstår danskerne som klassiske koloniherrer, hvilket også er tilfældet i Søren Ruds artikel om statsminister Thorkild Staunings (S) tanker i forbindelse med hans grønlandsrejse i 1930.
Balancen mellem frihed og tilnærmelse skildres i Jens Lei Wendel-Hansens artikel om Grønlands større og større selvbestemmelse. Som en venlig påmindelse om de grønlandske muligheder fortæller Søren Mentz, hvordan islændingene i 1900-tallet formåede at rive sig fri af Danmark.
Kunne det samme mon ske for Grønland?