Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Lyt
Lyt til artiklen: Tre forfattere
Lyt til artiklen: Tre forfattere
Knud Rasmussen - Den store eventyrer
Første halvdel af det 20. århundrede var præget af fascinationen af de eventyrlige opdagelsesrejser i de arktiske områder. Dansk-grønlandske Knud Rasmussen (1879-1933), der var født i Ilulissat (dengang Jakobshavn), blev i særlig grad berømt for sine ekspeditioner, hvor han trak på sin opvækst:
»Min tak til hundeslæden vokser til en tak for min grønlandske barndom. Slæden var mit første rigtige stykke legetøj, og med den gennemførte jeg mit livs store opgave. Jeg fødtes med det eskimoiske sprog, som andre arktiske forskere først har måttet tilegne sig.«
Barndommen gav Rasmussen særlige forudsætninger på sine rejser. Han mestrede både sprog og kultur i Grønland, og hans skøn- og faglitterære virke var med at udbrede kendskabet til inuitterne i Danmark og resten af verden.
’Den Store Slæderejse’ fra 1932 omhandler den femte thuleekspedition, som fra 1921-24 bragte Rasmussen fra Grønland over Canada og helt til Sibirien.
Knud Rasmussen, ’Den store slæderejse’ (1932)
Augo Lynge - En vision for Grønland
For politikeren og skolelæreren Augo Lynge (1899-1959) skulle Grønland arbejde for en styrket position i rigsfællesskabet. I 1931 beskrev han sin vision for Grønland i fremtidsromanen ’Trehundrede år efter’, der foregår i 2021, 300 år efter Hans Egedes ankomst til landet. »Grønland er ikke længere kun en dansk koloni, men en del af riget, hvis betydning fortsat vokser, og med en blandet befolkning af danskere og grønlændere. Endnu er målene for fremtiden store. Endnu ligger meget arbejde og venter på at blive udført. Lad os med godt mod sammen gå fremtiden i møde, og lad os hjælpe hinanden gennem besværlighederne«.
»Vort land, Grønland, vore forfædres land, det leve! Og Danmark, også vore forfædres land, det leve!«.
Romanen var på sin vis Augo Lynges politiske manifest og beskriver et moderne og rigt Grønland, der i 2021 fremstår som en vigtig og ligeværdig del af Danmark. Han blev i 1953 medlem af Folketinget, hvor han sad til sin død
Augo Lynge, ’Trehundrede år efter’ (1931)
Iben Mondrup - De lukkede fællesskaber
Iben Mondrups roman ’Godhavn’ fra 2014 skildrer tre danske børns opvækst i byen af samme navn (på grønlandsk Qeqertarsuaq) på øen Disko. Her går det op for pigen Hilde, at danskere i Grønland danner deres egne fællesskaber, som udelukker dem fra for akvor attage del i det grønlandske samfund:
»De bor i byen, ja, de er i byen og gør det de gør, arbejder, tager sig af ting, er noget for byen. Men en del af byens krop er de ikke; de er ikke dens ene arm eller dens ømme ryg. De arbejder på kroppen, udefra og indefra, tilser dens funktioner, skruer på en knap her, justerer på et filter dér; men de er den ikke, ikke huden, ikke kødet, ikke i rivende fart gennem blodbanerne«.
Én ting er at være et sted, noget andet er at være en del af det.
Iben Mondrup, ’Godhavn’ (2014)
