Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Lyt
Lyt til artiklen: Kuriosa
Lyt til artiklen: Kuriosa
I 1723 skulle det afklares. Kong Frederik 4.s (1671-1730) kommission skulle afgøre, om havfruer og lignende virkelig eksisterede. Og blev konklusionen, at væsnerne var ren fantasi, skulle det fremover være forbudt at sprede historier om dem.
Tre færgemænd fra Helsingør blev afhørt af byens borgmester, Andreas Bussæus (1679-1735). De havde efter eget udsagn i Øresund ud for øen Hven set en krølhåret havmand med et lille hoved og sort skæg stå opret i vandet i flere minutter. Overkrop som et menneske, fra bæltestedet og ned som en fisk.
Helsingørborgmesterens konklusion var klar:
»Dette af forbemeldte sete Monstrum eller usædvanlige Phænomenon, har virkelig været en Havmand, derpaa er ingen Tvivl«.
I 1855 fremførte zoologen Japetus Steenstrup i en afhandling, at havfruer og -mænd (også kendt som sømunke) i virkeligheden må have været en kæmpeblæksprutter.
Her har kobberstikkeren fanget hele tre havfruer i Københavns havn. De er alle udstyret med instrumenter og sangstemmer, der skal lokke sømænd til at springe overbord. Det drejer sig fra venstre om Aglaope, Thelxiope og Pisinoe, som også er kendt som sirener i græsk mytologi.
Kilde: V.J. Brøndegaard: ’Havfruen’, i M/S Museet for Søfarts årbog 1967