Hartvig Frisch: Kulturfaldet
I kølvandet på nazisternes sejr i Tyskland i 1933 analyserede den socialdemokratiske ideolog Hartvig Frisch situationen i bogen ’Pest over Europa’.
»Det er helt hen i Vejret, naar man vil paastaa, at disse Diktaturbestræbelser er Fremtidstendenserne i Verdensudviklingen. Maalt med Verdenshistoriens Maalestok er disse Diktaturer Overgangsformer. Vi møder dem paa Ruinerne af de gamle Kejserdømmer eller i Analfabetlandene, hvor det politiske Demokrati har været sent udviklet. Kun reaktionære Hornugler vil glæde sig over det dybe Kulturfald i disse Lande, hvor Frihedens Lys slukkes, og vil skrive dybsindige Bøger om Fascismens eller Nazismens ’Aand’«.
Hartvig Frisch argumenterede for, at en alliance mellem bønder og arbejdere skulle danne et demokratisk værn mod det totalitære, hvilket også udmøntede sig i 1930’ernes brede forlig på tværs af den politiske midte. Under besættelsen var han en ivrig fortaler for samarbejdspolitikken og rasede mod modstandsbevægelsen, som han mente modarbejdede bestræbelserne på at bevare demokratiet.
Martin Andersen Nexø: Bæstet er løs
Forfatteren Martin Andersen Nexø tordnede i årene før besættelsen mod nazisterne.
I et mindeord fra 1936 over den jødiske digter Erich Mühsam, der i 1934 døde i koncentrationslejren Oranienburg, sluttede han af med denne opfordring til kulturkamp mod det nazistiske bæst:
»Lad os i Erich Mühsams Skæbne se en dyrekøbt Advarsel til os. Han er et smukt Sindbillede paa Kulturmenneskets Udholdenhed og Ævne til at taale og lide, men hans Martyrium maa være os en Paamindelse om, at Kulturens Opgave ikke bestaar i at gøre os værgeløse. Vi må sætte alt ind paa at lægge det løsslupne Bestie i Lænker igen! Og saa maa vi føre en rationel Kamp – en virkelig Kulturkamp!«.
Nexø var en central skikkelse i 1930’ernes antifascistiske kamp, men er selv blevet kritiseret for som kommunist at vende det blinde øje til de stalinistiske udrensninger i Sovjet i samme periode. Under besættelsen flygtede han til Sverige og videre til Sovjet.
Poul Henningsen: Skumringstimen
Både nazismen og kommunismen stod for skud i Poul Henningsens kulturpolitiske kampskrift ’Hvad med kulturen’ (1933), men samfundsrevseren udråbte alligevel Hitler til at være den største fare for kulturen og advarede mod at lade den trænge ind i den danske.
»Med begivenhederne i Tyskland har den kulturelle stilling forandret sig fuldstændig. Det er dog at gøre Hitler for stor ære at betragte ham som aarsag. Han er selv en virkning, et resultat af de økonomiske kræfter, som har ændret billedet af verden. Men ogsaa her er en vekselvirkning, og hans sejr har givet reaktionen overalt støtte og medvind. Det er derfor ikke helt urimeligt at la det kommende kulturmørke bære Hitlers navn.
»Skumringen er i god gang i Danmark«.
Under besættelsen måtte Poul Henningsen nedtone sin kritik af nazisterne, og han flygtede i 1943 til Sverige.
