René Karpantschof
Danmarks grundlov af 5. juni 1849 gav kun hver fjerde voksne stemmeret. I 1915 fik kvinder og de mange mænd, der arbejdede som tyende, også lov at stemme. Det var en vigtig milepæl. Men endnu ikke helt demokrati.
Tilbage i 1840’erne fandtes der erklærede demokrater med rod i den jævne befolkning. De blev tromlet af elitens toneangivende grundlovsfædre, som var direkte modstandere af demokrati. Den styreform, eliten skabte, var det indskrænkede monarki med stort M. Her var det kongen og mændene omkring ham, der sammensatte regeringerne. Først efter voldsomme forfatningskampe kulminerende med Påskekrisen i 1920 blev det slået fast, at danske regeringer skal hvile på Folketingets flertal.
For arbejderbevægelsen var kampen ikke slut. Demokratiet stoppede jo stadig ved fabriksporten. Helt op til 1970’erne søgte man derfor at udvide folkestyret med såkaldt økonomisk demokrati. Det lykkedes aldrig. Og hvor reel er den folkelige indflydelse i dag over for privilegerede eliter og professionelle politikeres tendens til vildledning og mørklægning?
Birgitte Possing
Det korte svar er 5. juni 1915. Demokrati er et begreb, der er blevet tolket forskelligt gennem tiderne. Første gang i det antikke Grækenland som betegnelse for en helt ny organisering af det politiske liv, der byggede på princippet om lighed for alle borgere med ret til at tale og få indflydelse i den styrende forsamling. Hvis man forstår begrebet demokrati, som vi har haft tradition for i Danmark, omfatter det reelle demokrati et repræsentativt folkestyre med grundlovssikrede individuelle rettigheder, forsamlings- og ytringsfrihed og alt, hvad der hører til politisk medborgerskab for alle voksne borgere. Et styre, hvor hver voksen borger har valg- og stemmeret og lige muligheder for at lade sine ideer, erfaringer og holdninger repræsentere.
Det styre blev kun gradvist indført efter generationers kamp i Danmark. Afskaffelsen af enevælden med første junigrundlov i 1849 var kun det første lillebitte skridt. Her fik kun en femtedel af landets voksne befolkning politiske, sociale og civile rettigheder: Det var mænd over 30 år med eget hushold.
Arbejdere, tjenestefolk og kvinder i alle klasser måtte de følgende 66 år tilkæmpe sig retten til at blive hørt og få indflydelse. Det gjorde de gennem et utal af debatter, foreninger og demonstrationer. Det lykkedes endelig med grundloven af 5. juni 1915, hvor alle voksne kvinder og mænd over 25 år fik politisk medborgerskab i form af stemme- og valgret.
Før det kan vi ikke tale om, at alle individer af begge køn og i alle sociale klasser fik chancen for repræsentation og magt på tinge.
Bertel Nygaard
Har der været reelt demokrati endnu? Det kommer selvfølgelig an på, hvad vi forstår ved demokrati. Hvis demokratiets kerneprincip er den politiske lighed mellem borgerne, kan man vel nok kun formelt og med en del forbehold sige, at vi lever i et reelt demokrati i dag – eller at vi nogensinde skulle have gjort det.
Alligevel hylder vi til daglig vores politiske system som et demokrati. Og vi er kommet langt siden den første grundlov i 1849. Det vigtigste skridt tog Danmark i 1915, da kvinderne og de fattige vandt stemmeretten, men vigtigt var det også, at man i 1953 afskaffede Landstinget og flere gange har sat valgretsalderen ned.
Det er bare stadig vigtigt at huske på, at demokratiet er ufuldendt og ufærdigt. Det har givet det repræsentative styre et bredere folkeligt grundlag. Men hvert af de store demokratiske skridt blev tilkæmpet ud fra idealer om endnu mere reel politisk lighed. Deri ligger et væsentligt aktuelt budskab: Hvis vi dropper idealerne om det endnu mere demokratiske og affinder os med den reelle ulighed, er vi måske ved at undergrave de demokratiske resultater, der faktisk er opnået.
