Højesteretsdom satte i 1973 aborten fri i hele USA
Norma McCorvey var med egne ord »en, der levede på gaden, stofmisbruger, fuld«, da hun som 22-årig blev gravid for tredje gang. De to tidligere graviditeter var endt med bortadoption af børnene.
Den tredje graviditet ønskede hun at afbryde med en abort, men det var ulovligt i delstaten Texas, hvor hun boede. De to feministiske advokater Sarah Weddington og Linda Coffee havde ledt efter en sag at føre hele vejen til den amerikanske højesteret, hvilket de fandt med Norma McCorvey. Syv ud af ni dommere vurderede i januar 1973, at hun havde ret til abort. Da havde Norma McCorvey dog født en pige, som også var blevet bortadopteret.
Dommen og den dermed forfatningssikrede ret til abort kom altså ikke til at ændre meget for hende selv, men satte kursen de følgende årtier. Under retssagen brugte Norma McCorvey det anonymiserede navn Jane Roe, mens statsanklageren hed Henry Wade. Derfor refererer man ofte til den historiske afgørelse med betegnelsen ’Roe v. Wade’.
Abort blev ikke straks centrum for amerikansk kulturkamp
I dag er abortrettigheder en vigtig værdipolitisk sag, der splitter amerikanerne. For republikanerne er det nærmest en selvfølge, at man er imod abort, mens det modsatte gælder blandt demokraterne.
Der gik dog flere år efter dommen i 1973, før abort blev et varmt politisk emne. Den tidligere præsident Lyndon B. Johnson døde, samme dag aborten blev fri, og det stjal avisernes overskrifter, og daværende præsident Richard Nixon havde i de år andre ting at se til med Vietnam-krigen og Watergate-skandalen. Jimmy Carter, der blev valgt som demokratisk præsident i 1976, var imod abort og valgte en katolsk abortmodstander som sundhedsminister.
På det tidspunkt var partiernes holdning til abort altså ikke givet. Først i slutningen af 1970’erne kom abort øverst på dagsordenen, da Ronald Reagan stillede op som præsidentkandidat for republikanerne. Han var i høj grad støttet af konservative og kristne vælgere, og siden har abortmodstand været en republikansk mærkesag.
Flere gange siden 1973 er Roe v. Wade-kendelsen blevet udfordret.
I 1988 var staten Pennsylvania, ledet af guvernør Robert Casey, i gang med at vedtage en abortlov, der bl.a. krævede, at en mindreårig, der ønskede en abort, skulle indhente forældrenes samtykke, og at en gift kvinde underrettede sin mand om sin påtænkte abort.
Desuden skulle klinikkerne give bestemte oplysninger til kvinder, der ville have foretaget abort, og der skulle gå 24 timer, før klinikken udførte aborten. Loven nåede ikke at træde i kraft, før organisationen Planned Parenthood, der går ind for fri abort, lagde sag an mod guvernøren.
Sagen blev derfor kendt som ’Planned Parenthood v. Casey’ og nåede til højesteret, der i 1992 stadfæstede kendelsen fra 1973.
Den amerikanske højesteret kan nu fjerne retten til abort
Afgørelsen fra 1973 sikrer, at amerikanske kvinder kan få en abort frem til omkring uge 24 i graviditeten.
Men 92 procent af alle aborter i USA bliver gennemført inden for graviditetens første 12 uger. Sidste år meldte den amerikanske højesteret ud, at den ville behandle en lov i Mississippi, der vil forbyde abort efter 15 uger.
For nylig blev et notat om den sag lækket fra højesteret. Notatet viser højesteretsdommernes ellers fortrolige drøftelser, hvor et flertal af dommerne lægger op til at give delstaterne ret til selv at fastlægge regler for abort, hvilket førte til demonstrationer landet over. En af de konservative højesteretsdommere mener, at dommen i 1973 var »udpræget forkert fra begyndelsen«, men ifølge en ny måling går 61 procent af den amerikanske befolkning ind for retten til fri abort.
Demokraterne fremførte få dage efter lækagen et lovforslag, der vil gøre abort til et anliggende på tværs af hele USA, hvilket blev afvist af Senatet. Højesterets afgørelse ventes at falde i slutningen af juni.
