0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Soldaternes Hjemkomst i 1849. Otto Bache, 1894. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Foto: Soldaternes Hjemkomst i 1849. Otto Bache, 1894. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot

Soldaternes hjemkomst efter sejren ved Fredericia i 1849 viser en sejrrig hær og en begejstret og selvsikker befolkning.

Stort tema: Hjem fra fronten

Triumf og traume. Når freden sænker sig efter krigen, er tiden inde til refleksion og selvransagelse. Var det prisen værd? Eller var ofrene for store?

Politiken Historie
FOR ABONNENTER

Ikke siden besættelsen har Danmark set krigshandlinger på egen grund. Alligevel har mange danskere siden 1990’erne oplevet krig på egen krop på grund af udenrigspolitikken, som har fået Danmark involveret i en række konflikter verden over.

Årsagerne til den aktivistiske udenrigspolitik kan du læse om i Rasmus Mariager og Anders Wivels artikel på side 56. For hvorfor egentlig opgive en bekvem og fredelig indstilling til international politik? Danmark meldte sig kun modstræbende ind Nato i begyndelsen af den kolde krig, hvor man også indtog en tilbageholdende rolle efter en lang periode med neutralitet siden chokket i 1864.

Neutraliteten forskånede Danmark for Første Verdenskrig. Så heldige var de dansksindede sønderjyder, der kæmpede på tysk side, ikke. Omkring 6.000 faldt ved fronten, og endnu flere kom hjem med både synlige og usynlige krigsskader. Kasper Nissens artikel beskriver den danske stats forsøg på efter genforeningen at forstå og behandle de psykiske krigsinvalider – en glemt problemstilling, der trods næsten 100 års afstand er uhyggeligt aktuel.