Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Ikke siden besættelsen har Danmark set krigshandlinger på egen grund. Alligevel har mange danskere siden 1990’erne oplevet krig på egen krop på grund af udenrigspolitikken, som har fået Danmark involveret i en række konflikter verden over.
Årsagerne til den aktivistiske udenrigspolitik kan du læse om i Rasmus Mariager og Anders Wivels artikel på side 56. For hvorfor egentlig opgive en bekvem og fredelig indstilling til international politik? Danmark meldte sig kun modstræbende ind Nato i begyndelsen af den kolde krig, hvor man også indtog en tilbageholdende rolle efter en lang periode med neutralitet siden chokket i 1864.
Neutraliteten forskånede Danmark for Første Verdenskrig. Så heldige var de dansksindede sønderjyder, der kæmpede på tysk side, ikke. Omkring 6.000 faldt ved fronten, og endnu flere kom hjem med både synlige og usynlige krigsskader. Kasper Nissens artikel beskriver den danske stats forsøg på efter genforeningen at forstå og behandle de psykiske krigsinvalider – en glemt problemstilling, der trods næsten 100 års afstand er uhyggeligt aktuel.
Endelig afslutter Dan H. Andersen sin serie af artikler om Store Nordiske Krig med en øjenåbnende historie om det omskiftelige liv som krigsfange i 1700-tallet. En tilfangetagen soldat var vigtig valuta i krigsherrernes spil, men trods blodsudgydelser og had faldt fangerne ofte til og fandt nye hjem i fjendens land.
Krige flytter grænser, forandrer sociale strukturer og ændrer nationers selvopfattelse. De fortrænges og forvrænges, og de senere års danske engagement på slagmarken har påny nødvendiggjort diskussionen om krigens årsager, forløb og konsekvenser. Om det så skete for 10, 100 eller 300 år siden.
Begravelse af konstabel Simon Mundt Jørgensen, der faldt i Afghanistan 22. september 2010.
