Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Længe før angelsaksere og siden skandinaver nåede til De Britiske Øer, var England og Wales en provins i Det Romerske Imperium. Med sig havde romerne deres skabelsesmyte om kongesønnerne Romulus og Remus, der diede hos en hunulv, da de blev sat ud i floden Tiberen for at dø.
Det ser dog ud til, at kunstneren i den romerske by Isurium Brigantum i det nordlige England ikke tog historien så alvorligt endda. Det er i hvert fald en dybt useriøs ulv, der her hjælper brødrene på vej på mosaikken, der blev opdaget i 1840.