Efterkrigstidens aldrig realiserede planer for moderniseringen af København kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på byens mange cyklister: en flersporet motorvejsstrækning langs de centralt beliggende søer, et indre Vesterbro med modernistiske højhuse og i det hele taget en by med mere beton og færre af byens i dag så attraktive og populære 4-5-etagerskarreer fra omkring år 1900. Gys.
Sådan tænkte man ikke i de første årtier efter Anden Verdenskrig. Industrialiseringen havde medført et befolkningsboom, det kneb med at skabe ordentlige boligforhold, og København var dårligt gearet til den stadig mere udbredte privatbilisme.
Under paroler om lys og luft i stuerne skulle fremtidens borgere huses i moderne bygninger, befriet for den gamle verdens ornamenter og meningsløse pynt.