0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Efter krigen: 18 fraklip om krigens konsekvenser

Politiken Historie

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.

Ukendt år

Ifølge sagnet taber den danske konge Harald Hildetand Bråvallaslaget, og østgoterne tager magten.

1016

Knud den Store bliver efter krig mod engelske regenter konge af England.

1157

Efter årtier med voldelig kamp om tronen bliver Valdemar den Store enekonge og indleder en stabil periode i Danmark.

1227

Efter sit nederlag til en koalition af nordtyske fyrster ved Bornhøved opgiver Valdemar Sejr sin ekspansive politik i Østersøområdet.

1360

Efter en række adelige oprør indgås Landefredsforordningen, hvor Valdemar Atterdag strammer sit greb om magten i Danmark.

1411

Margrete 1. testamenterer penge bl.a. til kvinder, som blev voldtaget under de krige, der førte til den danske dronnings magtovertagelse i Sverige.

1536

Efter sejren i Grevens Fejde gennemfører Christian 3. reformationen og gør Danmark protestantisk.

1570

Ved afslutningen på Den Nordiske Syvårskrig afstår Frederik 2. alle krav på Sverige, mens Sverige

afstår krav på Norge og Skåne-landene.

1613

Efter Kalmar-krigen må Sverige betale en krigsskadeerstatning på 1 million rigsdaler til Christian 4.

1660

Efter Karl Gustav-krigene har Danmark mistet Skånelandene, og Frederik 3. indfører enevælden.

1679

Den blodige Skånske Krig slutter, og selv om Danmark har besat dele af Sverige, får Christian 5. ingen indrømmelser ved forhandlingsbordet.

1720

Efter Store Nordiske Krig indledes en længere fredsperiode, hvor Danmark med udenrigsminister A.P. Bernstorffs ord prioriterede »Sicherheit und Wohlstand«.

1814

Ved afslutningen på Napoleonskrigene må Frederik 6. afstå Norge til Sverige.

1864

Christian 9. foreslår efter krigen mod Preussen og Østrig, at Danmark bliver en del af Det Tyske Forbund, så helstaten bevares.

1920

Folkeafstemning om Sønderjylland i overensstemmelse med USA’s præsident Woodrow Wilsons idé om folkenes selvbestemmelsesret.

1945

Under retsopgøret efter besættelsen bliver 30.000 danskere interneret, 13.000 dømt og 46 henrettet, bl.a. nazibødlen Ib Birkedal Hansen.

1949

Efter Anden Verdenskrig dropper statsminister Hans Hedtoft neutraliteten og melder Danmark ind i Nato.

2017

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen gennemfører Veteranpakken, der skal hjælpe ptsd-ramte soldater i arbejdsskadesager.

Annonce

Forsiden