Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Betyder det, at mordet nu bliver opklaret?
Måske. Chefanklager Krister Petersson (ikke at forveksle med Christer Pettersson, der tidligere blev tiltalt, dømt og frikendt for drabet, red.) var meget selvsikker, da han i februar proklamerede, at efterforskningen ville præsentere store nyheder inden udløbet af første halvår af 2020.
»Jeg er optimistisk. Vi har arbejdet hårdt, og vi har spor, som vi tror meget på«, sagde han i et interview med tv-kanalen SVT1. Men den svenske journalist og forfatter Gunnar Wall, der har skrevet flere bøger om Palme-mordet, har siden mindet om, at man i Palme-efterforskningen før har proklameret, at en løsning var nær. Det gjorde man i 1986, 1989, 1994 og igen i 1997.
Hvem kan vi regne med bliver udpeget som morderen?
Palme-efterforskningen har det seneste år gennemført en række nye afhøringer. Flere af de afhørte har siden fortalt aviserne Aftonbladet og Expressen, at efterforskerne viste stor interesse for den såkaldte Skandia-mand, som befandt sig på gerningsstedet, da Olof Palme blev skudt i 1986.
Mange eksperter mener dog, at Skandia-manden, der begik selvmord i år 2000, ikke ville kunne have begået mordet. En af dem er den anerkendte svenske journalist Lars Borgnäs. Han fortæller derimod til Expressen, at han har en kilde tæt på efterforskningen.
»De vil pege på en gruppe navngivne sydafrikanske agenter, som sandsynligvis udførte mordet. Men der vil ikke blive rejst nogen anklage«, siger Borgnäs til avisen.
Ifølge samme kilde vil ingen svenskere blive udpeget som meddelagtige i mordet.
En ubekvem teori: Politisporet
Førnævnte Lars Borgnäs er dog overbevist om, at mordet på Olof Palme er sket med indblanding fra efterretningstjenesten Säpo og/eller det svenske politi.
Det er han ikke ene om at mene. En gruppe stærkt højreorienterede svenske betjente har flere gange været i søgelyset. Da den svenske regering sidst i 1990’erne nedsatte en undersøgelseskommission, der skulle gå efterforskningen efter med en tættekam, fyldte ’politisporet’ en betragtelig del af den endelige rapport. Kommissionen kritiserede i stærke vendinger den manglende undersøgelse af svenske betjentes mulige involvering i mordet og konkluderede blandt andet om en af betjentene:
»(...) Politimand A skulle derfor have været genstand for mere detaljerede undersøgelsestiltag fra begyndelsen. Hvad der senere er gjort, er blevet gjort for sent«.
Redaktionen afsluttet 17. marts 2020.
