Christian O. Christiansen: Kvalificeret debat
Historien kan give os en bedre proportionssans, når vi vurderer omfanget af forskellige former for ulighed. Vi kan iagttage, på hvilke områder uligheder er faldende eller stigende, konsekvenserne af forskellige uligheds- eller lighedsprojekter, og den kan vise, hvor træge visse uligheder har vist sig at være.
Vi kan også blive klogere på de ofte dybe spor, som fortidige uligheder ofte har sat på nutidige forhold. Den kan belyse fortidige skilleveje, og pege på åbenheden i forgangne tider.
Den viser ofte en stærk forbundethed mellem verdens lande og regioner, hvad end det er idéer eller mennesker, der har krydset grænser, eller begge dele. Den kan kaste lys på argumenter for og imod uligheder i historien, og hvordan begreber, idéer og diskurser har været afgørende i at retfærdiggøre eller kritisere bestemte former for ulighed.
På alle disse forskellige måder kan historien kvalificere aktuelle debatter—og minde os om fremtidens fundamentale åbenhed.
Mette Marie Hald: Tænk som jæger-samlere
Mette Marie Hald.
At vi skal tænke lidt mere som jæger-samlere. Økonomisk ulighed opstår og forstærkes i takt med at hidtil fælles ressourcer gøres tilgængelige for færre mennesker – dvs., når vi holder op med at deles om ting.
Allerede for 10.000 år siden, da man gik fra jæger-samlersamfund til landbrug i stenalderens Mellemøsten, så man en begyndende ulighed i fordelingen af ressourcer, kendetegnet ved opførelsen af forrådskamre i private huse. Denne ulighed blev forstærket op igennem historien, og vi lever i dag i en virkelighed, hvor den rigeste ene procent af verdens befolkning ejer mere end halvdelen af verdens samlede formue.
Hvis vi skal undgå et endnu dybere skel mellem rig og fattig i Danmark, skal vi holde fast de i ressourcer vi fortsat har i fællesskab og deler med hinanden – skolerne, bibliotekerne, vores sundhedsvæsen. Det mener jeg er værd at have in mente, hver gang ord som privatisering og brugerbetaling dukker op i samfundsdebatten.
Morten Thing: Ulighed og socialisme
Morten Thing.
Af historien kan vi lære, at det er klassesamfundene, som skaber ulighed. Ulighed baserer sig på den samfundsmæssige fordeling af merproduktet. I feudale samfund tilfaldt merproduktet de store jordejere, kongen og adlen, i kapitalistiske samfund tilfalder det kapitalisterne. I de såkaldt primitive samfund som jæger/samlersamfund eller stammesamfund, hvor der ikke var noget betydningsfuldt merprodukt, var der en udbredt lighed.
De skandinaviske velfærdssamfund forsøgte efter anden verdenskrig at omfordele en del af merproduktet, så noget af rigdommen blev flyttet fra kapitalejerne til de svagere dele af samfundet og til almene opgaver for velfærdsstaten. Det øgede ligheden, men fik ikke uligheden til at forsvinde. Efter nyliberalismens gennemslag i 1990erne er uligheden atter øget.
En løsning kunne være at skabe et samfund uden en udbyttende klasse af kapitalister, et samfund, hvor de som producerer har bestemmelse over merproduktet og i fællesskab afgør, hvad det skal bruges til. Det kaldes socialisme.
