Levealderen forkortes ved Brugen af al Slags Stimulans. Det, der er bestemt til vor Føde, er Frugterne og intet andet. Levede vi udelukkende af Frugter, ja, saa kunde vi sige Farvel til alle Sygdommene og dermed til Lægerne«.
Lyder det bekendt? Sandsynligvis.
I dag myldrer det med anvisninger til, hvordan man kan få kroppen i bedre balance. Vi skal afholde os fra det hvide sukker, det hvide brød og en række andre fødemidler, lyder helserådene.
1980’ernes og 1990’ernes sundhedsideal var lig med ydre aktiviteter som fitness og yoga og kunne suppleres med kunstige frembringelser som kosttilskud og vitaminpiller. Men i det nye årtusind er vhs-bånd med ’Balder af stål’ veget for YouTube-kanaler med råd om udrensning og afgiftning – ofte til eksperternes frustration, for der findes ikke altid lægelig evidens for de vidtgående kostråd, men kun personlige erfaringer med at vende en række fødevarer ryggen. Den omdiskuterede bog ’Kernesund familie’ fra 2007 blev f.eks. solgt i hele 180.000 eksemplarer.
Målet er blevet den rene indre idealkrop, og her må den sundhedsfaglige evidens nogle gange vige for mindre videnskabeligt underbyggede forestillinger om kost og livsstil.
Dermed ser vi genkomsten af et ideal og en debat, der også tidligere har haft tag i offentligheden. For det indledende citat har intet at gøre med moderne storbyfamilier. Det blev leveret i 1903 af lærer Hans Sønderup fra Lemvig (1870-1954) til 700-800 afholdsaktivister en sommerdag i vestjyske Vemb.
Lærer Sønderups holdninger fandtes ikke kun i Vestjylland. I den populære bog ’Naturhelbredelsen’ (1901) viste lægen Michael Larsen, der i 1896 havde været en af initiativtagerne til Dansk Vegetarisk Forening, vejen frem – eller tilbage, ville nogen givetvis mene – til det naturlige menneske.
Det menneske var i det væsentlige defineret ved sit indre, eftersom »sygdom ikke er noget, der kommer udefra [...] den første og eneste hovedårsag er i legemet selv forud for alle sygdomssymptomer, og den skyldes mangelfuldt stofskifte«.
Forestillingen om, at kroppens indre skulle holdes i balance og skærmes mod unaturlig påvirkning, var vokset i løbet af det foregående århundrede, hvor den industrielle revolution ændrede både arbejdslivet, boformerne og kosten. Kødmad blev ikke bare tilgængeligt i meget større mængder for mange flere, den blev ligefrem anbefalet af førende ernæringsforskere.
Samtidig så man nervøsitet og fysisk svaghed brede sig i de nye storbyer. Måske var der i virkeligheden en sammenhæng med de ydre (tilsyneladende) fremskridt?
For tilhængerne af den såkaldte livsreform var svaret et kropsideal, hvis ydre solbrændte og atletiske side i vidt omfang var resultatet af et naturligt indre. Ideerne kom især fra de tysktalende områder, hvor tilhængerne af Naturheilkunde angreb den moderne medicin for at fylde kroppen med kemikalier – kun det, som kroppen var skabt til, kunne helbrede den.
Første nummer af Vegetarianeren (Dansk Vegetarisk Forenings blad) slog i 1899 fast, at man ville kæmpe for kroppens naturlige mål som »Frugtæder – ikke Altæder eller Kødæder«:
»Kun ved at følge sin Naturs Love er der Mulighed for, at Mennesket kan naa sin legemlige og sjælelige Udvikling«.