0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jakob Faurvig
Foto: Jakob Faurvig

1817-19. Bertel Thorvaldsen: ’Gratierne og Amor’, færdiggjort i marmor 1820-1823, 172,7 cm, Thorvaldsens Museum, A894.

Thorvaldsens gratier? Nej, dine!

Formålet med Thorvaldsens værker var ikke at promovere antikkens idealkrop, men i stedet at skabe rum for frie og selvstændige tanker.

Politiken Historie
FOR ABONNENTER

Billedkunsten har lang tradition for at promovere forestillingen om idealkroppen, og hos de fleste af os skvulper antikke statuer og renæssancemalerier af unge, slanke nøgne kvinder og mænd rundt i idealkroppenes ursuppe. Også statuer af den nyklassicistiske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844) dukker op i dette billedreservoir.

Men forestillingen om kunsthistoriens perfekte legemer er efterhånden blevet så slidt, at den har mistet aktualitet både for Thorvaldsens skulpturer og for kunsten i dag. Selv om idealkroppene har ophobet sig massivt gennem historien, synes de i dag at gå på krykker.

Der er tilsyneladende to hovedproblemer for idealkroppens mangel på aktuel billedkunstnerisk relevans: For det første er fremstillingen af kropsidealer for længst overtaget af mode, reklamer, sociale medier, sport, pornografi, film og andre højtråbende billedproducenter. Kroppen dyrkes selvfølgelig stadig inden for billedkunsten, men i så fald netop med kritisk distance til hvilke idealer, der bestemmer vores kropsbilleder.

Bliv abonnent på Politiken Historie

...og få adgang til hele artiklen og meget mere!

Læs mere