Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Eric D. Weitz: Når institutionerne fejler
Den amerikanske republik er i større fare i dag end på noget andet tidspunkt siden borgerkrigen. Strukturproblemerne bliver svære at løse for den, der overtager regeringsmagten i 2021. Trump har gjort højreradikale grupperinger salonfæhige og har derudover politiseret samtlige regeringsinstitutioner. Det betyder, at styrelser, der engang var højt kompetente og apolitiske, såsom den amerikanske sundhedsstyrelse og lægemiddelinstansen, har fejlet katastrofalt under den nuværende pandemi. USA’s føderale struktur fungerer ikke længere på et tidspunkt, da udfordringer såsom covid-19, klimakrisen, uligheden og den systemiske racisme har brug for netop koordinerede nationale løsninger. For øjeblikket er republikken USA et dysfunktionelt samfund og en trussel mod sig selv og verdenssamfundet.
Mary Hollingsworth: Heldet er en faktor
Det er et meget vanskeligt spørgsmål at besvare. For situationen i dag er anderledes end før i tiden. Tidligere republikker faldt oftest som offer for dynastiske ambitioner, som for eksempel Republikken Firenze. På den måde er f.eks. USA ikke i direkte fare, men republikken Firenzes sammenbrud kan man dog drage en vigtig lære af i dag: Når først en proces, der langsomt slider forfatningen og de republikanske institutioner op, er sat i gang, er den svær at stoppe. Derudover er (u)heldet en væsentlig faktor. Økonomiske kriser, krige eller pandemier spiller en betydelig rolle, når det handler om overlevelseschancer.
Eric Lerdrup Bourgois: Fransk forfatningsrøre
Vore dages Femte Franske Republik fra 1958 synes i dag under pres og måske ligefrem i politisk krise. Præsidentens rolle og funktion lader over de seneste årtier til at have bevæget sig fra Charles de Gaulles mere moralske ånd og opfattelse af embedet til at være et spørgsmål om magtkoncentration. Derudover presses Frankrig især af islamistisk terror, covid-19 og en uvilje mod at gennemføre helt nødvendige samfundsreformer samt ikke mindst af De Gule Veste, der synliggør den stigende afstand mellem det politisk elitære system og den helt almindelige franskmand. Kritiske røster – særligt fra venstrefløjen – taler om behovet for at regulere præsidentens magtbeføjelser med en helt ny forfatning. Der er altså stadig i 2020 forfatningsrøre i Frankrig, hvor præsidenten af politiske modstandere beskrives som en republikansk monark.
