Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Ulla Kjær
– Det bliver for firkantet
Sproget forandrer sig over tid. På dansk er det høflige ’madame’ eksempelvis blevet til det knap så elskværdige ’madamme’. En ny og bevidst ændring på dansk grund er, at ordet ’slave’ erstattes af ’slavegjort’ som en pointering af, at slave ikke er noget, man er, men noget, andre gør én til. Som jeg forstår det, er denne sprogbrug importeret fra USA og bruges også af danske forskere primært om amerikanske og caribiske forhold. Mig bekendt er der således ingen, der er begyndt at betegne vikingernes slaver, trællene, som trællegjorte. I Danmark har ordet slave i mindst 100 år entydigt betegnet et menneske, som var gjort ufri.
Salmonsens Leksikons artikel om slaveri fra 1926 betragter som en selvfølge dette ’uvæsen’ som barbari, uanset om den enkelte var fanget til eller født som slave – eller havde solgt sig selv.
Min helt personlige holdning er således, at vi skal passe på med at gøre tingene for firkantede. Så mister vi nuancerne og vil stik imod hensigten øge risikoen for at krænke hinanden. Blandt andet derfor bruger jeg stadig udtrykket ’slave’.
Niklas Thode Jensen
– Ubevidste antagelser
Jeg anvender udtrykket ’slavegjort’ af to grunde. For det første markerer det en bevidsthed om, at den slavegjorte person oftest var gjort til genstand for slaveri og fastholdt i slavetilstanden af andre mennesker. Det var altså ikke et frit valg eller forårsaget af en eller anden naturnødvendighed.
For det andet bruger jeg ’slavegjort’ som en afgrænsning mellem min nutidige fortolkning af fortiden og fortidens egen verdensopfattelse. For ord skaber vores virkelighedsopfattelse. Begreber har en historie, og fortidens begreber er bærere af fortidens virkelighedssyn og fordomme.
Ved at anvende udtrykket ’slavegjort’ forsøger jeg at forhindre, at dybtliggende og ubevidste antagelser og fordomme, som binder sig til ordet ’slave’, følger ubemærket med over i min nutidige tekst.
Når det er sagt, så anvender jeg naturligvis ordet ’slave’ i direkte citater fra de originale kilder. Her er opgaven at forklare ordet i sammenhængen, ikke at ændre det.
Sine Smed
– Sproglig bevidsthed
Da jeg for år tilbage begyndte at arbejde med kolonihistorie, var jeg ikke bekendt med ordet ’slavegjort’, men det blev jeg, og jeg har taget det til mig. For mig handler det om sprogligt at markere en historisk viden og bevidsthed.
Hvis man sætter spørgsmålet på spidsen, kan man sige, at ’slave’ er noget, man er, imens ’slavegjort’ er noget, man gøres til. ’Slavegjort’ markerer en anden identitet bag den påtvungne position som ’slave’. At bruge ordet ’slavegjort’ markerer, at her ikke er tale om en naturlig tilstand; det er ikke en identitet, man som menneske godvilligt tager på sig, men en, man med vold og magt påtvinges.
I Danmark har der igennem de seneste år været en voksende bevidsthed om vores koloniale fortid. At denne bevidsthed også kommer til udtryk i en ændret sprogbrug, ser jeg som en helt naturlig del af denne proces.
Det er ikke et knæfald eller en overgang til ’amerikanske tilstande’. Det er et spørgsmål om, at ny indsigt manifesterer sig i sproget.
