0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Rex Features
Foto: Rex Features

Kaskaden af strejker i 1978-79 var den største konflikt i Storbritannien siden generalstrejken i 1926.

Tomme hylder og lange køer: Mismodets vinter kaster lange skygger

Strejkevinteren 1978-79 med tomme hylder i butikkerne og køer ved skadestuer og tankstationer dannede myter, der atter og atter har banket på døren i Downing Street 10. Men situationen kan ikke sammenlignes med briternes aktuelle forsyningskrise, lyder det fra historikeren Ian Kershaw.

FOR ABONNENTER

Hverken de, deres arbejdsgiver eller Labour-regeringen under James Callaghan (1912-2005) kunne ane, at en lang stribe strejker og blokader hele den følgende vinter ville kaste skygger over britisk politik i mange årtier. Ja, skyggerne er så lange, at da der i år var tomme hylder i supermarkederne og lange køer ved benzintankene, mindedes ikke bare ældre briter the Winter of Discontent – mismodets vinter 1978-79.

Som Callaghan måtte Boris Johnson sætte hæren ind til at køre tankbiler, og som Callaghan snakkede Johnson udenom og fik i sommer mange til at tænke på en overskrift med ikonstatus: ’Crisis? What crisis?’.

Den stod på forsiden af boulevardavisen The Sun 11. januar 1979, da Callaghan dagen før var kommet solbrændt hjem fra et topmøde og en kort ferie i Caribien. Efter landingen blev han på et improviseret pressemøde i lufthavnen spurgt om, hvad han mente om det voksende kaos i landet. »Set fra udlandet er der da ikke noget kaos«, lød svaret.

Læs eller lyt til resten af artiklen som abonnent på Politiken Historie

Læs mere